Politiken onsdag: For Latinka Rasmussen er det en sand fornøjelse at slide på arbejdstøjet. Den stribede skjorte og blå DSB-hat er en fast del af jobbet som togfører - et arbejde hun er glad for og ikke kunne tænke sig at undvære: »Mit job er en naturlig del af mit liv. Jeg har aldrig været arbejdsløs og vil heller ikke være det. Under nogen omstændigheder«, lyder det på et næsten fejlfrit dansk fra Hovedbanegårdens perron tre. Latinka Rasmussen er imidlertid ikke helt så indfødt, som hendes udtale og efternavn antyder. Faktisk er hun fra Bulgarien og har kun boet i Danmark i otte år. Men arbejdet har gjort det nemt at falde til, mener hun, selvom titlen af togfører ikke helt matcher den medbragte universitetsuddannelse. »Jeg lagde ambitionerne om at være kemiingeniør til side og er tilfreds med mit arbejde hos DSB. Det kan jeg til hver en tid anbefale andre nydanskere«, siger Latinka Rasmussen. Og det er hun ikke ene om ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra Catinét Research. Baseret på interview med tusind nydanskere lød konklusionen, at syv ud af ti beskæftigede er så glade for deres arbejde, at de i høj eller meget høj grad ville anbefale det til andre nydanskere. Vigtigt at få et job Mehmet Necef er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark i flere år. I dag arbejder han som kultursociolog ved Syddansk Universitet i Odense og mener at kunne forklare en del af baggrunden for nydanskernes glæde ved arbejdspladsen: »Som nydansker bliver man ofte mistænkt for at være mindre klog, mindre effektiv, mindre arbejdsom. Så for at demonstrere, at man duer til noget og ikke er kommet for at nasse på samfundet, er det vigtigt for mange at få et arbejde«, siger Mehmet Necef og fortsætter: »Det handler i høj grad om at blive set som et ydende menneske. Om at kunne klare sig selv og i den forbindelse modbevise danskernes negative forestillinger«. Noget tyder på, at arbejdet også handler om kontakten med andre mennesker. I hvert fald pegede næsten hver tredje nydansker i undersøgelsen på det sociale samvær med kollegerne som det vigtigste ved at gå på arbejde. Selve arbejdsindholdet kom på andenpladsen, mens løn og karrieremuligheder måtte deles om henholdsvis tredje- og fjerdepladsen. Brød på bordet Og det er klart, mener Mehmet Necef. »Selvfølgelig er det vigtigt, at vi alle får brød på bordet, men det er simpelthen ikke nok. Uden et arbejde bliver man lynhurtigt isoleret i sin egen lille verden. Vi har alle behov for kollegial anerkendelse og et klap på skulderen. For at få at vide, at der er brug for os«, siger Mehmet Necef og påpeger, at det sociale samvær især er vigtigt for nydanskerne, fordi det hjælper dem med at blive integreret i samfundet. Og det er også Latinka Rasmussens oplevelse af situationen: »Ved at arbejde har jeg lært danskernes sprog, kultur og mentalitet at kende. Opnået at føle mig accepteret. Medierne bringer så meget om danskernes fremmedhad, men det er jeg slet ikke stødt på. Tværtimod har den daglige kontakt til kollegerne skabt forståelse begge veje og lært mig, at danskerne ikke bider«, siger togføreren fra DSB.