Politiken fredag: En del af lønnen til statens departementschefer og direktører for styrelser og direktorater skal afhænge af deres vilje til at ansætte indvandrere og danskere med nedsat arbejdsevne. Samlet set skal staten i de næste to til tre år ansætte omkring 3.000 personer med nedsat arbejdsevne i f.eks. fleksjob. Det er en fordobling i forhold til i dag. Og inden år 2010 skal staten ansætte over 2.000 ekstra nydanskere med baggrund i tredjeverdenslande. I dag er der omkring 4.000 statslige medarbejdere fra disse grupper. Bliver de mål ikke nået, kan det få negative konsekvenser for chefernes privatøkonomi. Lønnen rammes »Finansministeriet vil opstille måltal for, hvor mange der skal ansættes i de forskellige ministerier. Og vi har opfordret ministerierne til at lægge disse måltal ind i direktørkontrakterne. På den måde vil de indgå som et væsentligt element i den samlede vurdering af chefernes arbejde, der ligger til grund for beregningen af deres resultatløn. Og vi har erfaring for, at hård måltalsstyring virker«, forklarer kontorchef Lone Retoft fra Personalestyrelsen, der hører under Finansministeriet. Statens direktører på direktørkontrakt fik i fjor i gennemsnit udbetalt knap 70.000 kroner i resultatløn. Baggrunden for initiativet er, at staten har særdeles svært ved at leve op til regeringens ambitioner om et rummeligt arbejdsmarked. I dag er blot to procent af statens ansatte indvandrere eller deres efterkommere fra tredjelande. Regeringens målsætning er, at der skal ansættes etniske minoriteter i staten svarende til deres disse gruppers andel af arbejdsstyrken - den er i øjeblikket på ca. 3,2 procent. Afviser positiv særbehandling Finansminister Pia Gjellerup (S) afviser, at initiativet vil føre til positiv særbehandling af etniske minoriteter. »Der er snarere tale om, at vi bliver mere opmærksomme på ikke ubevidst at behandle negativt. Jeg tror, at de få indvandrere blandt statens medarbejdere skyldes, at det ubevidst opfattes som lidt lettere at lade være med at ansætte dem. Men det her handler ikke om, at vi sætter tommelskruer på nogen - vi sørger for, at fokus bliver rettet mod nogle fælles målsætninger«, siger hun. Formand for Foreningen af Offentlige Chefer Lisbeth Lollike erkender, at statens chefer indimellem ikke er gode nok til at påtage sig et ansvar for de svage grupper på arbejdsmarkedet. Plads til forhandling Hun bifalder derfor initiativet - dog med det forbehold, at den enkelte direktør skal have mulighed for at forhandle sig frem til et rimeligt bedømmelsesgrundlag. »Det er en nødvendig og god måde at få mere fokus på gruppen. Det vil nok betyde, at man vil være mere åben, hvis der ligger en ansøgning i bunken fra en fra en etnisk minoritet - forudsat at vedkommende har de rigtige kvalifikationer«, siger hun. En anden del af forklaringen på det nye udspil er, at mange af statens medarbejdere har størstedelen af deres arbejdsliv bag sig. Hver tredje er over 50 år og forlader arbejdsmarkedet de næste 10-15 år. Og med de små ungdomsårgange in mente kan hullerne efter dem blive svære at fylde ud.