Politiken tirsdag: Det er helt afgørende, at der bygges tusindvis af nye boliger, hvis vi skal boligmanglen i Danmark til livs. Både lejernes organisation, LLO, og de entreprenører, der bygger boligerne, retter et skarpt angreb på de økonomiske vismænd, som i en ny rapport mere ser boligmanglen som udtryk for et dårligt fungerende boligmarked, end egentlig mangel på boliger. »Der er behov for at få bygget flere boliger. Det er ikke nok at foreslå reformer, der virker over en meget lang årrække, når vi står i en situation med akut boligmangel«, siger cheføkonom Curt Liliegreen fra foreningen Danske Entreprenører som reaktion på vismandsrapporten. Danske Entreprenører har beregnet, at der f.eks. i København mangler ca. 20.000 boliger, hvis man vil opretholde boligforsyningen på samme niveau som for syv år siden. Men nedlægninger og sammenlægninger af boliger har, sammen med en markant større efterspørgsel efter boliger i hovedstaden, skabt den akutte boligmangel, mener entreprenørerne. 30 år ud i fremtiden Hos LLO, hæfter økonom Jesper Larsen sig ved, at de økonomiske vismænd netop har beregnet, at der først i 2035 er boliger nok i Danmark, hvis man udelukkende ser på presset fra en stigende befolkning. »I 1988 sagde man, at behovet for boliger var dækket allerede i 2004. Nu viser de nye tal, at tidspunktet er flyttet 30 år længere ud i fremtiden. Blandt andet derfor skal vi sørge for, at der bliver bygget flere boliger i dag«, siger Jesper Larsen. Vismændene selv mener imidlertid, at løsningen skal findes et andet sted. Årelange ventelister til lejligheder og penge under bordet for at få fat i de mest attraktive lejligheder kan udryddes ved at afskaffe huslejereguleringen og give los for en mere fri lejefastsættelse, hedder det. Reguleringen sætter en grænse for, hvor høje huslejerne kan blive, hvilket giver en for lav husleje i forhold den søgning, der er til boligerne. I gennemsnit er huslejerne 40 procent for lave i forhold til markedsniveauet for private ejerboliger. Hæver man huslejerne vil det igangsætte en rokade på boligmarkedet, så boligsøgende kan komme til boligerne, mener vismændene. De svage glemmes Men vismændene glemmer de svage danskeres situation, mener LLO. »Så store huslejestigninger vil betyde, at de svageste samfundsgrupper må opgive ønsket om at få en god bolig. Det bliver i stedet et pengepungens lotteri, hvor de svage bliver taberne«, siger Jesper Larsen. Han mener heller ikke, at de nuværende regler for boligstøtte i form af boligsikring og boligydelse kan holde de svage lejere nogenlunde skadesløse ved lejeforhøjelser, sådan som seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut udtalte til Politiken i går. »De, der modtager boligsikring og ingen børn har, vil kun få dækket 15 procent af en huslejestigning«, siger Jesper Larsen. Også entreprenørerne ser fordelingsmæssige problemer i vismændenes forslag. »De svageste danskere vil blive stillet dårligere på boligmarkedet, fordi det ikke vil være muligt for dem, at betale en ordentlig bolig. De vil være henvist til de billigste, mindste og dårligste lejligheder«, siger Curt Liliegreen, som mener, at der altid vil være brug for at give en eller anden form for boligstøtte til de svageste i samfundet.