Politiken mandag: Skatten af den sidst tjente krone er blevet sat ned, men alligevel betaler vi år efter år en større og større andel af vores indkomst i skat. Det har længe været en udbredt opfattelse blandt landets skatteydere. Men nu bliver det dokumenteret af Finansministeriet selv i den seneste finansredegørelse. Ganske vist er marginalskatterne faldet som følge af de seneste skattereformer. Det ser pænt ud på skattekortet. Men samtidig har regeringen sænket værdien af en række fradrag i en sådan grad, at vi aldrig før i historien har afleveret så stor en andel af vores indtægt i indkomstskat, som vi gør i dag. I 1993, da Nyrupregeringen lancerede sin første skattereform, lå den gennemsnitlige marginalskatteprocent for arbejdsmarkedets kernetropper på 59,3. Med skattereformen og senere pinsepakken er det lykkedes regeringen at barbere 5,0 procentpoint af marginalskatten for denne gruppe, så den til næste år er kommet ned på 54,3 pct. - inklusive arbejdsmarkedsbidraget. Men det betyder ikke, at folk betaler mindre i skat. Tværtimod. I 1986 betalte en gennemsnitslønmodtager i job 35,3 pct. af sin samlede indtægt i skat, viser opgørelsen fra Finansministeriet. Syv år senere i 1993 gik hele 38,6 pct. af indkomsten til indkomstskat, og til næste år vil tallet stige yderligere til 39,2 pct. 15 dyre år Alt i alt en stigning på 3,9 procentpoint på femten år trods et markant fald i marginalskatteprocenten. Og hvis kommunerne til efteråret beslutter at give skatteskruen endnu et nøk, ja så bliver tallet endnu højere. »Det er utvivlsomt, at vi betaler mere og mere af vores indkomst i skat. Det kan godt være, at skatteprocenterne er blevet sat ned, men hvis man ser på det totale billede, så betaler vi mere. Det afgørende er den måde, man har jongleret med de enkelte skatteelementer«, siger Marianne Bossen, chef for skatterådgivningen i Danske Bank. Hun henviser bl.a. til, at det i dag ikke er tilladt at trække indbetalinger til kapitalpension fra i topskatten og til udhulingen af rentefradraget. Til næste år følger yderligere stramninger, hvor transportfradraget og fradraget for de faglige kontingenter bliver mindre værd. Men ikke nok med, at vi betaler mere i skat på indkomst. I den samme periode er der sket en kraftig stigning på afgiftssiden. Finansministeriet har beregnet, at erhvervsaktive, der betaler topskat, i dag har en marginalskatteprocent på ikke mindre end 71,9, når man tager afgifterne med. Det vil sige, at de selv får lov at beholde godt 28 kroner, hver gang de tjener 100 kroner ekstra. Det gælder 41,6 pct. af alle beskæftigede mellem 25 og 59 år. Finansministeriet erkender flere steder, at det høje danske skatteniveau potentielt kan give problemer. Bl.a. i form af skatteflugt. »Isoleret set skaber beskatningen et incitament for de relativt velstillede til at flytte fra Danmark til f.eks. Tyskland«, hedder det bl.a.