Hvis regeringen vil nedbringe det høje sygefravær nytter det ikke at fokusere ensidigt på arbejdsmiljøet, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I forbindelse med aktionsdagen for en bedre arbejdsdag, fastslog statsminister Poul Nyrup Rasmussen mandag, at regeringens målsætning er at nedbringe sygefraværet med ti procent om året. Det er imidlertid fejlagtigt at tro, at det kan nås ved at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe antallet af arbejdsulykker, mener Dansk Arbejdsgiverforening. »Hvis Nyrup virkelig vil gøre noget, skulle han bruge kræfterne på at forbedre danskernes folkesundhed. Arbejdsmiljøet har kun begrænset indflydelse på det samlede sygefravær«, siger arbejdsmiljøkonsulent Anders Just Pedersen, DA. Han henviser til en opgørelse, som DA foretog sidste år på baggrund indberetninger om sygefravær fra egne medlemsvirksomheder og oplysninger fra Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Ifølge den kan godt 13 procent af det samlede sygefravær, som i 1999 skønnes at svare til 140.000 fuldtidsansatte relateres til arbejdsskader. Regeringens eget skøn ligger dog væsentligt højere. Her mener man, at det dårlige arbejdsmiljø reducerer arbejdsstyrken med 44.000 personer. Af samme grund har regeringen til DAs store fortrydelse besluttet at pålægge arbejdsgiverne en arbejdsmiljøafgift på 65 kroner per fuldtidsansat samt en samlet afgift på yderligere 280 millioner kroner, som skal betales af virksomheder med ansatte, der modtager arbejdsskadeerstatning som følge af en arbejdsskade. Bredere indsats »Det kan være svært at vurdere om sygdom og sygefravær skyldes forhold i privatlivet eller på arbejdspladsen. Derfor er man også nødt til at målrette indsatsen langt mere bredt i stedet for at fokusere så snævert på arbejdsmiljøet, som regeringen gør. Nyrup og hans ministre kan lige så godt turnere rundt på landets virksomheder for at forsøge at overbevise folk om, at de skal holde op med at ryge eller motionere mere«, siger Anders Just Pedersen. Der er stor forskel på sygefraværet fra branche til branche og mellem de forskellige jobgrupper. Generelt kan man dog konstatere, at sygefraværet er størst blandt lønmodtagere med en kort eller slet ingen uddannelse og et fysisk krævende job. Desuden er sygefraværet større blandt mænd end kvinder. »Vi ser det blandt andet i social- og sundhedssektoren, hvor mange sygehjælpere og hjemmehjælpere har et højt sygefravær«, siger forsker Martin L. Nielsen, fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Her er man i gang med at oprette en enhed, der mere præcist skal forsøge at kortlægge årsagerne til det høje sygefravær. »I virkeligheden er det statistiske materiale, vi har i dag, relativt begrænset. Vi ved, at livsstil og arbejdsforhold har stor betydning. Men sygefraværet kan også skyldes fritidsulykker og arvelige sygdomme som for eksempel kræft, hjertesygdomme eller noget helt tredje«, siger Martin L. Nielsen. Et af de områder, som AMI's nye enhed skal se nærmere på, er det psykiske arbejdsmiljøs betydning for sygefraværet. »Det er et af de områder, der er meget underbelyst, selv om det formentlig har temmelig stor betydning. Umiddelbart vil jeg skyde på, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø tegner sig for helt op mod 20 procent af det samlede sygefravær. Hvis du vågner om morgenen og har ondt i hovedet og er i tvivl om, at du kan gå på arbejde, kan det godt have stor indflydelse på beslutningen, om du har en konflikt kørende med chefen, eller at kollegerne mobber dig, og den opgave, du er i gang med, i øvrigt er umulig«, siger Martin L. Nielsen.