Politiken lørdag: En af de vigtigste forklaringer på, at dansk økonomi fremstår bomstærk, ligger godt 250 kilometer ude i Nordsøen. Fra 1999 til 2000 er værdien af den danske produktion af kulbrinter - olie og naturgas - vokset fra 16,8 til 32,9 milliarder kroner. Hvis olien holder sin internationale markedsværdi i omegnen af 25 dollar per tønde, så vil værdien af den danske olie- og gasproduktion også i de næste 2-3 år ligge på den rare side af 30 milliarder kroner. Ikke mindst Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der producerer hovedparten af olien og gassen, skovler penge i kassen, fordi en stadig højere produktion af olie og naturgas i disse år går op i en højere enhed med gunstige oliepriser og ligeledes gunstige dollarkurser. Energistyrelsen skønner, at Shell, A.P. Møller og Texaco - de tre selskaber bag DUC - i år 2000 har haft et resultatet efter skat på 10,9 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til 1999-gevinsten på 4,3 milliarder kroner. Staten har i år 2000 måttet 'nøjes' med 8,3 milliarder kroner indfanget via selskabsskatter, produktionsafgifter og olierørledningsafgifter. Den særlige kulbrinteskat, der skal sikre staten ekstra indtægter, når produktionen er særlig lukrativ, er ikke blevet udløst trods en gennemsnitlig oliepris i år 2000 på 25 dollar per tønde olie. Politisk pres Ikke mindst Enhedslisten presser Socialdemokratiet og de radikale for at stramme grebet om DUC, men regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre på fordelingen af stykkerne fra den overdådige lagkage. Energiordfører Martin Glerup (S) oplyser, at politikerne i Folketinget afventer en rapport om beskatning - en rapport, der kommer til efteråret. Derfor har Martin Glerup ikke den store lyst til at kommentere forslag om at oprette en oliefond (som i Norge) eller forslag om at strække ressourcerne (som i Holland). I Folketinget har den borgerlige side af salen heller ikke meget lyst til at røre ved Nordsøen. Bag hele diskussionen ligger den uhyre delikate sag om en genforhandling af resterne af A.P. Møllers oprindelige eneretsbevilling til den danske undergrund. Den såkaldte 1962-koncession udløber i 2012, men staten og A.P. Møller taler om, hvornår forhandlingerne bør begynde. Langt perspektiv CDs energiordfører Ebbe Kalnæs advarer mod at lade sig forblænde af de aktuelt høje oliepriser. Han påpeger, at det ikke er mere end et par år siden, at olieprisen lå nede omkring ti dollar per tønde, og at det var lige ved at få både DUC og de andre producenter til at drosle ned. »Det her handler om de store sammenhænge. Vi er nødt til at se på det i et 50 års perspektiv«, siger Ebbe Kalnæs. Dansk Undergrunds Consortium består af hollandsk-britiske Shell (46 procent), danske A.P. Møller (39 procent) og amerikanske Texaco (15 procent), der er ved at blive slugt af Chevron. En fusion til selskabet Chevron Texaco, San Francisco, er lige oppe over. De tre DUC-selskaber står for hovedparten af den danske olie- og gasproduktion, men også otte andre selskaber pumper kulbrinter op fra dansk sokkel.