Politiken torsdag: Det er ikke sjovt at være IT-mand for tiden. Det kan modemvirksomheden i-datas administrerende direktør Nick Jensen tale med om. På gårsdagens generalforsamling i Industriens Hus, hvor 100 aktionærer var mødt spændte op, var det hans job at fortælle dem, at regnskabet for 2000 viste et underskud på 69,8 mio. kr. efter en omsætning på 401 mio. kr. I går meddelte han også offentligheden, at i-data i de første tre måneder af 2001 kommer ud med et resultat før skat, der viste et minus på 81,4 mio. kr. mod et minus på 4,6 i første kvartal 2000. Samtidig fældede børshandlerne en hård dom over i-datas aktier, der faldt med 14,5 procent, hvilket svarer til cirka 150 mio. kr. i kursværdi. »Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at tabe penge, så jeg sidder ikke ligefrem og jubler med armene højt hævet over hovedet. Men aktiemarkedet må gøre, som det vil, og jeg må så bare konstatere, at der er meget kort afstand fra at være helt til at være skurk«, siger Nick Jensen med henvisning til de glade dage i 2000, da virksomheden blev optaget i det såkaldte KFX- indeks over de 20 mest omsatte aktier på Fondsbørsen. Da i-data blev indlemmet i børsens fine klub, skete det efter indædt kamp med Jyske Bank, B&O og et andet IT-firma Navision. Men med gårsdagens bratte fald, tror ikke engang Nick Jensen på mulighederne for at blive i det prestigefyldte selskab blandt de 20 mest omsatte papirer i Danmark. »Det er relativt urealistisk, at vi bliver i KFX, men så har vi prøvet det. Vi har nu ikke haft nogle synlige fordele ud af det, og så er det nok også meget sundt for os at komme lidt væk fra den megen opmærksomhed, det giver at være i KFX. Det kan give noget ro, så vi kan koncentrere os om at drive en god forretning«, siger Nick Jensen, der selv ejer 40 procent af aktierne i firmaet. På generalforsamlingen i går trak bestyrelsesformand Ove Ravn sig fra posten. Han overlod roret til advokat H.E. Nielsen, der nu står over for en gigantisk udfordring med at få i-data på ret køl igen. På baggrund af det dårlige 1. kvartal nedjusterede firmaet også forventningerne betydeligt til resten af 2001. Den sorte onsdag er den seneste kulmination på en brat nedtur for i-data. IT-selskabet debuterede på børsen sidst i 1999, da computeraktiernes kurser var på himmelflugt. Hurtigt blev i-data en af børshandlernes kæledægger, og 6. september sidste år toppede aktiekursen med 1.075. Men som for hovedparten af de danske IT-kometer har succesen vendt 180 grader, og Nick Jensen og den øvrige ledelse i i-data måtte gå slukørede hjem fra arbejde i går. Inden de gik, kunne de nemlig konstatere en rekordlav kurs på 118, da Fondsbørsen lukkede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























