Politiken fredag: Gigantiske bankkoncerner med kunder i alle Nordens lande er en realitet. Derfor vil Nordisk Ministerråd nu have fokus på fusionernes konsekvenser for privatkunderne, og dermed på behovet for fællesnordiske regler om forbrugerbeskyttelse. »Undersøgelsen skal belyse de hidtidige erfaringer med bankfusioner og afdække, om der er problemer for forbrugerne, når fusionerne er grænseoverskridende«, forklarer Finn Østrup, der er lektor i finansiering ved Handelshøjskolen i København og skal stå for udredningsarbejdet. Uskrevne regler under lup Som eksempel på emner i undersøgelsen peger han på de uskrevne regler, der findes i de forskellige landes banker. Det kunne være en sædvane med hyppige kontoudtog eller lange varsler, før renten bliver sat op. »Den slags uskreven praksis kommer måske under pres efter en fusion«, siger Finn Østrup. Han vil også se på, om de nordiske regler for banker er så forskellige, at det kan tilskynde fusionskoncernerne til at placere beslutningskompetence i det land, hvor det er mest belejligt for banken. Mulig regulering Når undersøgelsen er færdig, vil Nordisk Ministerråd overveje, om der er behov for en fællesnordisk regulering af banksektoren. Sådan en udvikling hilses velkommen af Thorleif Krarup, tidligere direktør i Unibank og nu koncernchef i fusionsforetagendet Nordea, der har banker i Danmark, Norge, Sverige og Finland. »Det er vi bestemt interesseret i. Norden er vores hjemmemarked med i alt 25 mio. mennesker, og det vil kun styrke Nordeas konkurrencekraft, hvis der gælder fælles spilleregler for de nordiske lande, ligesom på det tyske eller franske marked«, siger han. Afviser frygt for service Thorleif Krarup mener ikke, fusionen stiller forbrugerne ringere, og afventer Ministerrådets analyse med sindsro. »Tværtimod er det en fordel for de danske kunder, når vi tager en god service fra Finland, som for eksempel e-handelspladsen 'Solo-torvet', og indfører den i Danmark«, påpeger han og tilføjer: »Priserne ændrer sig ikke på grund af en fusion. Vi konkurrerer i hvert af landene med lokale aktører, som ikke er nær så pressede af aktionærerne, som Nordea er«, siger Krarup. Undersøgelsen ventes færdig ved udgangen af 2002.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager