Politiken fredag: Det kan blive dyrt for os alle, hvis de 12 eurolande ikke giver et nap med for at holde den økonomiske nedtur på afstand. Valutafondens (IMF) cheføkonom Michael Mussa skyder med skarpt på bankdirektørerne i Den Europæiske Centralbank (ECB), som i går stod fast på en uændret rente i eurozonen efter mødet i bankens Styrelsesråd i går. »I en tid, hvor en bred økonomisk afmatning er hovedproblemet, og hvor inflationen ikke ser ud til at udgøre en vedvarende trussel, så er der brug for, at eurolandene bliver en del af løsningen, snarere end et problem«, sagde Michael Mussa i forbindelse med, at IMF fremlagde sit syn på verdensøkonomien i går. Fokus på inflationen Beslutningen om en uændret europæisk rente kom på trods af et massivt ydre pres for at tilføre den globale økonomi nye vitaminer med en europæisk rentesænkning. Baggrunden for den beslutning er, at ECB først og fremmest kærer sig om at holde inflationen på maksimalt to procent årligt. Inflationen ligger i øjeblikket på 2,6 procent årligt i euroområdet, og da nye inflationstal i Tyskland, som er eurozonens dominerende økonomi, viser en stigning på 2,8 procent i april, har bankdirektørerne argumentationen i orden. IMF: Plads til sænkning Men deres ræsonnement tæller ikke i Washington, hvor IMF hører hjemme. Ifølge IMFs tankegang er renten den forreste forsvarslinie i kampen mod en økonomisk nedtur. Og som deres økonomer skriver, er der under alle omstændigheder basis for en moderat sænkning af renten i eurolandene. ECB skal endda agere hurtigt, hvis de økonomiske svaghedstegn træder endnu tydligere frem - de burde være begyndt på at sænke renten, mener Michael Mussa. »Jeg ville begynde med at sænke den korte rente med et kvart procentpoint«, sagde Michael Mussa, som i samme åndedrag også roste amerikanerne for deres fire kraftige og hurtige rentesænkninger i år. »Vi står endnu ikke med udsigten til en egentlig økonomisk recession, hvilket ville være ensbetydende med, at verdensøkonomien skrumper frem for at vokse. Og der er gode muligheder for, at nedturen bliver kortvarig, fordi både USA og Europa har et stort manøvrerum, der kan forhindre, at det går helt galt«, pointerer IMF. Her tænkes der først og fremmest på rentesænkninger. Alvorlig udfordring Samme tankegang ligger der indirekte i en advarsel til den vestlige verden fra den internationale storfinans, repræsenteret ved deres tænketank og lobbyorganisation, Institute of International Finance (IIF). »Vi står måske over for den største udfordring i verdensøkonomien vi har et i mange år. Ja, måske er udfordringen den største siden 1970erne«, sagde IIF's direktør Charles Dallara til den britiske avis Financial Times forleden. IIF, der tæller 300 af verdens største finansinstitutter, var flere måneder før den finansielle krise i Asien i 1997/98 brød ud, på banen med advarsler om, at det kunne gå galt. Bekymringen er nu, at USAs kraftige forkølelse og Japans kroniske syge kan vise sig at bære på en livsfarlig smitte for en række sårbare udviklingsøkonomier. Udviklingslande under pres Mange udviklingsøkonomier - især i Latinamerika og Asien - er afhængige af eksport til USA og Japan, og med den økonomiske afmatning, ser eksportmulighederne rigtig dårlige ud i år. Ifølge økonomiprofessor Niels Thygesen fra Københavns Universitet, der har fulgt IMF tæt og er formand for OECDs økonomiske komité, er der grund til lytte til IIFs advarsler. Men han tror ikke, problemerne i udviklingslandene er generelle. De samler sig om enkelte lande. »Jeg har ikke indtryk af, at der er større finansielle kriser under opsejling i udviklingsøkonomierne generelt, men der er problemer i enkelte lande, f.eks. i Argentina, Tyrkiet og Indonesien«, siger Niels Thygesen.