Politiken mandag: Selvom færre kvinder end mænd søger chefstillingerne inden for det offentlige, så får de dem til gengæld forholdsvis oftere. Det viser de første resultater i en ny undersøgelse fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF. »Det er en ret god udvikling«, siger Sine Sunesen, formand for DJØF. Forbundet har interviewet 419 medlemmer i stat, amt eller kommune om deres karriere. Af 34 procent mænd i den 'chefmodne' alder, som ikke var chef, men som havde søgt en chefstilling i det forgangne år, havde 45 procent fået stillingen. Af kvinderne med samme forudsætninger havde blot 20 pct. søgt en chefstilling. Til gengæld havde 55 procent af dem fået den og dermed scoret en årsløn på mellem 394.000 og 435.000 kr. Ingen overraskelse Resultaterne overrasker ikke Karen Sjørup, som er direktør på Videnscenter for Ligestilling. »Det er meget almindeligt, at færre kvinder end mænd søger stillingerne, fordi kvinder mener, at de skal kunne mere. Derfor vil kvinder også i al almindelighed være bedre kvalificerede, når de så endelig søger«, siger hun. Sine Sunesen mener, at kvinders høje selvcensur kan ændres. Dels på arbejdspladsen, hvor ledelsen til medarbejdersamtaler kan fokusere på den enkelte kvindes chefmuligheder, hvis det er det, hun har lyst til. Karriereplan har betydning »For eksempel kan de udarbejde karriereplaner. Det føler folk betyder noget. Ledelsen kan også overveje, om man på stedet har en kultur, der er kommet efter årevis med mænd i toppen. En kultur som indikerer, at man skal være på arbejdspladsen 50-60 timer, og som afholder kvinder med familie fra at søge«, siger hun. Dels kan lederspirerne tage på såkaldte 'afklaringsforløb' hos DJØF for at finde ud af, om de har evner og lyst til en chefstilling. Forløbene tilbydes begge køn. »Vi overvejer nu, om vi skal oprette kurser specifikt om kvinder og ledelse. På den ene side føler nogen det irriterende, at kvinder udråbes som en særlig gruppe. Omvendt kunne det måske også gavne. Jeg hælder nok mest til det sidste«, siger hun. Højere uddannelse I 1989 viste en tilsvarende DJØF-undersøgelse, at knap hver femte ansøgning kom fra en kvinde. Til gengæld fik de sjældnere stillingerne, for dengang fik kvinderne 22 procent af chefstillingerne. »Men da kvinderne i stigende grad får en højere uddannelse, er det blot naturligt, at de også efterhånden får chef-stillingerne«, siger Karen Sjørup. »Det er da fint, at det sker. Det viser også, at kvinder får de stillinger, de har uddannet sig til. Når vi nu får et højere uddannelsesniveau blandt kvinderne, så er det rart at se, de søger og får de stillinger, som de retter sig mod. Det mindre glædelige er den stærk tendens til, at kvinder med de høje uddannelser søger til det offentlige og mænd til det private erhvervsliv. For så kommer færre kvinder i de lønførende erhverv«, siger hun.