Politiken mandag: De ansatte i det danske kongehus har krav på en overenskomst. Det mener formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, socialdemokraten Bjarne Laustsen. Han opfordrer derfor hoffets ledelse til at imødekomme hoffunktionærernes ønske om en overenskomst: »Vi har en fri organisationsret her i landet, og den bør også gælde for medarbejderne i det danske kongehus. Jeg mener, at det er helt rimeligt, at de får en overenskomst, så de ved, hvilke rettigheder de har««, siger han. Kongehusets personale lønnes af dronningens statsydelse, men har i modsætning til de ansatte i staten ingen overenskomst. Som omtalt i Politiken Søndag er hoffunktionærerne nu klar til at gå i faglig kamp, fordi de mener, at de lønmæssigt er sakket agterud. Hoffet har hidtil afvist kravet om en overenskomst med henvisning til, at dronningen står over lovgivningen og derfor ikke kan indbringes for arbejdsretten. Men det bør der kunne findes en løsning på, mener Bjarne Laustsen. »Det er ikke noget, som jeg mener, at vi lovgivere skal involveres i. Men jeg vil opfordre til, at man på hoffet finder en løsning på problemet««, siger han. I både Sverige og Norge har de ansatte overenskomst. Her har man løst problemet ved at lade personalet være ansat direkte under staten eller hofmarskallen. En anden løsning er den ordning, som eksisterer mellem Folketinget og dets ansatte. Folketinget kan heller ikke slæbes i arbejdsretten, men alligevel indgik de to parter i 1995 en overenskomst, der stort set er identisk med forholdene for de statsansatte. Stridigheder afgøres her kollektivt af parterne. SFs arbejdsmarkedsordfører, Aage Frandsen, vil ikke blande sig, men opfordrer dog kongehuset til at indgå en overenskomst. »Det burde være en selvfølge, at der er en overenskomst mellem hoffet og de ansatte. Personalet bliver trods alt lønnet af statsydelsen. Og når man ser på de ordninger, som eksisterer for Folketingets ansatte og i kongehusene i Sverige og Norge, burde det være nemt at finde en løsning««, siger Aage Frandsen. Selv om det hedder sig, at hofpersonalet automatisk følger udviklingen i statens tjenestemandslønninger, er der stadig skævheder. Lønnen afgøres nemlig af, hvilken lønramme og skalatrin, de er placeret i. Og hvilket rådighedsbeløb de tildeles. For eksempel tjener en hofchauffør helt op til 50.000 kroner mindre om året end en ministerchauffør.