Som forskellen på at vende pistolen mod fjenden og at vende den mod sit eget hoved. Sådan kendetegner flere iagttagere EU’s nye straftold på import af kinesisk glasfiber. For den straftold, der var tænkt som et hårdt slag mod skjult statsstøtte til Kinas producenter af glasfiber, ser i stedet ud til at blive en knaldhård boomerang mod tusindvis af højteknologiske virksomheder i hele Europa. Ikke mindst virksomheder i Danmark, der bruger glasfiber i deres produktion. 100 virksomheder truet af lukning Straftolden trådte i kraft fra midten af september og koster her og nu en virksomhed som vindmølleproducenten Vestas mellem 200 og 300 millioner kroner, vurderer flere analytikere, der følger vindmølleproducenten tæt. Samtidig kan op mod 100 mellemstore danske virksomheder blive tvunget til at dreje nøglen om, hvis EU vælger at forlænge straftolden på 43,6 procent fra de nuværende seks måneder til fem år. Hvilket får ekspert i EU-handelsret Nikolay Mizulin til at sammenligne forskellen på målet med straftolden og dens reelle konsekvenser med forskellen på at skyde sig selv frem for sin modstander, fordi den rammer den højteknologiske grønne del af europæisk erhvervsliv – som i politiske skåltaler igen og igen bliver fremhævet som fremtiden – så hårdt. »Større virksomheder som Vestas taber kun penge. Men for mindre virksomheder i EU er det en mere grundlæggende udfordring, fordi de ikke bare kan flytte produktionen og derved markant får forringet deres konkurrenceevne«, siger Nikolay Mizulin, der fører sager om handelstvister for den internationale advokatvirksomhed Hogan Lovells. Vestas: Ingen panik Vestas ønsker ikke at kommentere påstanden om, at virksomheden taber op mod 300 millioner kroner på tolden. Men Vestas erkender, at tabet har en størrelse, der betyder, at man må overveje at købe sin glasfiber alle andre steder end Kina, hvis EU forlænger straftolden til en femårig periode. Samtidig understreger vindmølleproducenten, at den på ingen måde er grebet af panik. »Vestas har sikret sig stabil adgang til glasfiber fra en lang række leverandører, og for os handler det alene om at få den bedste kvalitet til den laveste pris«, siger Michael Holm, der er pressechef i Vestas.
Som kampesten i hovedet
Hvis straftolden kun er en mindre sten på vejen for store virksomheder som Vestas, LM Wind Power og Siemens i Danmark, er tolden derimod som en kampesten i hovedet på omkring 100 af de såkaldte kompositvirksomheder herhjemme, der lever af at producere elementer af glasfiber til såvel vindmølle- og byggebranchen som medicinalindustrien.
En rapport fra den europæiske kompositbranche konkluderer, at de danske virksomheder som minimum i et hug skal afskedige omkring 500 medarbejdere, hvis straftolden bliver forlænget.
En af de virksomheder, der leverer komponenter til de store vindmølleproducenter, er danske Fiberline Composite med 140 ansatte. Og virksomheden bekræfter, at straftolden har ændret virksomhedens virkelighed. Fra at handle om fremadstormende vækst til at være en kamp på liv og død.
»Vi bløder lige nu, og bliver tolden forlænget, er det ekstremt svært at se, hvordan vi skal kunne konkurrere internationalt«, siger Peter Thorning, der er operationel chef i Fiberline Composite.
Hedegaard: Dokumenter jeres tab
Den danske EU-klimakommissær, Connie Hedegaard, siger, at hun er opmærksom på, at straftolden rammer strategisk vigtige områder af erhvervslivet. Kommissæren understreger dog også, at straftolden har en karakter, så virksomhederne kan ende med at få deres penge tilbage, hvis tolden ender med ikke at blive forlænget, og hun efterlyser derfor, at flere virksomheder nu klart dokumenterer deres tab, inden der i januar i ministerrådet skal stemmes om en forlængelse.
»Vi skal være forsigtige med at sætte straftold op, der potentielt kan skade mere videnintensive områder af økonomien. Derfor er der også hårdt brug for, at industrien kommer frem med sine modargumenter nu«, siger Connie Hedegaard.
