En lille rentestigning på 1 procent vil udløse et betydeligt underskud hos hovedparten af de danske landmænd og tvinge mange af dem til at forlade erhvervet. Efter katastrofeåret 2009, som udløste massive underskud på de danske landbrug, er der en forsigtig tro på lidt bedre tider ved indgangen til 2011, hvor der er håb om, at landmændenes underskud falder til 40.000 kroner i gennemsnit. Men landbruget er efter flere år med stigende opkøb og investeringer så stærkt forgældet, at en rentestigning kan true mange landsmænds eksistens.
Store underskud
»Hvis renten stiger 1 procent, vil det koste 175.000 kroner for et gennemsnitsbrug«, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug i Skejby ved Århus.
»Vi forventer dog ikke, at renten stiger før i 2012, og rentestigningen vil være beskeden. Samtidig er gælden meget ulige fordelt, så på kort sigt vil det kun være en mindre gruppe landmænd, som er truet«.
2009 var et katastrofeår for dansk landbrug, hvor gennemsnitslandmanden havde et underskud på 290.000 kroner.
En ny prognose fra Videncentret for Landbrug viser, at landmændene i gennemsnit kommer ud af 2010 med et underskud på 58.000 kroner, mens gennemsnitslandmanden til næste år vil få et underskud på 40.000 kroner.
»Når renteforhøjelsen kommer, og vi er ikke i tvivl om, at den kommer, vil en del landbrugsvirksomheder blive hårdt ramt. Derfor råder vi landmændene til at ruste sig så godt som muligt«, siger Klaus Kaiser.
Flere tvangsauktioner Rådet til landmændene er, at de skal udnytte perioden med lave renter til at optimere bedriften og nedbringe gælden, så der bliver plads til rentestigninger i budgettet. Antallet af tvangsauktioner har været stigende, men er i kraft af den lave rente slet ikke så stort, som da krisen kradsede i begyndelsen af 1980’erne og 1990’erne. »Men erhvervet er meget presset. Generelt er der problemer med indtjeningen i landbruget, og indtjeningen står ikke mål med gælden«, siger Klaus Kaiser. Stor forskel på landmænd Der er dog stor forskel på, hvordan det går de enkelte landmænd. Der findes 40.000 landbrug i Danmark, og heraf er de 12.000 heltidsbrug. Videncentret for Landbrug har lavet en undersøgelse, som viser, at de 12.000 heltidsbrug kan inddeles i tre grupper med cirka 4.000 landbrug i hver: »Den bedste tredjedel tjener penge og har altid gjort det. Det er dygtige landmænd med høj effektivitet, som har vist godt købmandskab og har undladt at købe, når priserne var for høje. Det er både unge og gamle landmænd«, siger Klaus Kaiser. »Midtergruppen har likviditet til at klare sig, men der skal ske noget, for at de fortsat kan klare konkurrencepresset. Og så er der den nederste gruppe med landmænd, der har det svært. Mange har høj gæld og underskud på driften. Af de 4.000 i denne gruppe lever de 1.100 på bankens nåde. De er afhængige af, at banken fortsat vil finansiere. En stor del af de 1.100 vil stille og roligt blive hjulpet ud af erhvervet«. Ekstraarbejde
