Sjusket, pinligt, inkompetent – og i bedste fald dybt, dybt uforståeligt.

I timerne efter Amagerbankens død søndag hagler kritikken ned over den myndighed, der skulle have forhindret katastrofen, nemlig Finanstilsynet.

»Jeg er dybt chokeret over, at myndighederne i dén grad kunne tage fejl«, siger professor i kreditret Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København, CBS.

LÆS OGSÅ Ree: Det har kostet mig 800 Ferrarier

»Siden 2008, da man blev klar over truslen fra finanskrisen, har alle talt om risikoen ved Amagerbanken. Det har været en af Finanstilsynets vigtigste prioriteter at følge dén bank tæt. Det er ikke mere end nogle måneder siden, at tilsynet sidst undersøgte og sagde god for bankens udlån«, siger Finn Østrup, der kalder sagen »pinlig« for tilsynet.

»Det må være udtryk for manglende kompetence«, gætter han om årsagen og påpeger, at styrelsen endda har fået tilført ekstra midler de senere år.

Reddet i sidste øjeblik
Finanstilsynet kender da også Amagerbanken særdeles godt. I 2009 dømte tilsynet nærmest banken ude, og kun takket være en feberredning med to aktieudvidelser, hvor finansmanden Karsten Ree blandt andet spyttede samlet 800 millioner kroner i banken, har virksomheden kunnet holde sig i live.

Siden har tilsynet været på flere inspektioner – senest i april 2010, da en stor del af bankens udlån blev gået nøje efter i sømmene. Dengang var banken tilsyneladende i så god stand, at det statslige selskab Finansiel Stabilitet i juni stillede garanti for lån på 13,5 milliarder kroner til Amagerbanken som en såkaldt individuel statsgaranti.

I efteråret godkendte Finanstilsynet og bankens revisorer så Amagerbankens prospekt forud for den anden aktieemission på få år, hvor aktionærerne købte nye aktier for 900 millioner kroner.

Der har med andre ord været masser af chancer for tilsynet til at opdage, hvor galt fat tingene var i banken, påpeger Caspar Rose, professor i økonomi ved CBS:

»Et eller andet må være gået helt galt. For man stiller ikke en garanti for milliarder af kroner uden at vide, om kunden kan betale pengene tilbage. Både tilsynet og revisorer havde så sent som i forbindelse med prospektet i efteråret mulighed for at få syn for sagen. Alligevel finder man ikke tegn på katastrofen. Det må give anledning til kritik, og man undrer sig over, hvordan sådan noget kunne ske«.

Tabene er endnu ikke gjort op, men Amagerbankens bestyrelsesformand, Niels Heering, anslår, at de let kan blive tre gange højere end de nedskrivninger på 3,1 milliard kroner, der blev meldt ud søndag.

Farlige lån
Samtlige 70.000 aktionærers værdipapirer er nu værdiløse, og staten står også til at tabe en formue: Ud af statsgarantien på 13,5 milliarder kroner og lånet fra bankpakke 2 på 1,1 milliard kroner skønner Finansministeriet, at over 6 milliarder er tabt.

Bankformand Niels Heering, der siden sin ansættelse sidst i 2010 har gennemgået de 169 største engagementer sammen med den nye direktør, Sten Hove, lægger entydigt ansvaret for nedturen hos den gamle ledelse – anført af bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen og direktør Jørgen Brændstrup.

Niels Heering nævner som et eksempel, at banken så sent som i sommeren 2009 lånte 300 millioner kroner til en ejendomsmatador, der vel at mærke havde fået nej i fem andre banker.

»Der var ganske enkelt tale om ekstremt dårlig kreditpolitik, hvor man lånte for meget ud til de forkerte kunder«, siger formanden, der påpeger, at bankens titusinder af aktionærer må bøde for, at omkring kun 25 nødlidende storkunder har fået lov til at låne flere og flere penge.

»Det er uforklarligt for os, at det kunne ske. Man har vel desperat håbet på, at ejendomsmarkedet og samfundsøkonomien vendte til det bedre«, siger Niels Heering, der ikke vil forholde sig til, om Finanstilsynet burde have grebet ind før.

Hos Finanstilsynet fastslår direktør Ulrik Nødgaard, at indsatsen har været tilstrækkelig:

»Vores folk er kommet usædvanlig meget i banken og har fulgt den langt mere intenst, end vi normalt vil gøre i et pengeinstitut af den størrelse. I en sund bank ville vi måske være på besøg hvert andet eller tredje år. Her har vi været på inspektion flere gange på få år«, siger han.

Forværring for kunder

At tilsynet ikke forudså krakket i foråret forklarer han med, at bankens ny ledelse har anlagt en væsentlig mere konservativ og forsigtig kreditpolitik end den tidligere. Dermed har banken nedskrevet de dårlige lån langt hurtigere og mere massivt end ellers. Desuden er situationen for mange af storkunderne blevet markant værre siden foråret sidste år, påpeger han.

»Porteføljen er over en bred kam blevet forværret. Firmaer i en lang række sektorer – blandt andet transportsektoren og vindmøllebranchen – gik konkurs, egenkapitalen forsvandt som følge af underskud, og der var store udlån til leasingfirmaer. De sikkerheder, der var stillet for lånene – eksempelvis i form af værdipapirer – mistede værdi. Der er ingen tvivl om, at det er kommet bag på os, at tingene pludselig stod så slemt til«, siger han.

Dén forklaring betvivler Finn Østrup. Han påpeger, at ejendomsmarkedet har ligget stort set stabilt siden foråret, hvor tilsynet ikke fandt grund til at gribe ind.

LÆS OGSÅ Aktionærerne: Det grænser til det kriminelle

Socialdemokraternes Morten Bødskov kræver sagen undersøgt til bunds

»Jeg er målløs over, at tilsynet ikke har set det komme. Så meget er der altså ikke sket i dansk økonomi eller på ejendomsmarkedet siden foråret«, siger han.

Politiken forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra den tidligere ledelse, men til DR Nyheder erklærer den tidligere formand Niels Erik Nielsen sig uforstående over for de massive nedskrivninger, der har ført til krakket. Han fortæller, at alle beslutninger i bankens sidste to leveår skete i overensstemmelse med Finanstilsynets anvisninger.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har ligeledes varslet en undersøgelse.