DSB kan blive hevet ud af suppedasen af sin skotske partner FirstGroup for beskedne 90 millioner kroner. Sådan lyder det fra Kammeradvokaten, der på opdrag fra Transportministeriet har undersøgt de statsstøtteretlige udfordringer i affæren om DSBFirst. Som reaktion på Kammeradvokatens umiddelbare vurdering præsenterede DSB i går et rekordstort underskud i en ny version af årsregnskabet. Men det økonomiske morads kan blive vendt på hovedet, hvis Kammeradvokatens vurdering står til troende og bliver effektueret. Således skriver statens advokat: »Såfremt FirstGroup Ltd. som medejer delvis vil overtage lånet (...) vil dette kunne udgøre et indicium for, at lånet er ydet på markedsvilkår«.
DSB kan reddes ud af suppedasen Ifølge eksperter inden for revision og statsstøtteregler betyder det, at det britiske selskab kan vælge at fjerne den mest belastende beskyldning for DSB: at der er ydet ulovlig statsstøtte til datterselskabet, som kæmper med at køre tog til tiden på Kystbanen og i Skåne. »Hvis FirstGroup accepterer de lånevilkår, der svarer til DSB’s, kan de redde DSB ud af suppedasen. Det markedsøkonomiske investorprincip siger, at man godt må yde lån fra DSB til DSBFirst, så længe det sker på samme måde, som en privat investor ville gøre det«, siger professor Peter Mølgaard, der har speciale i statsstøtteregler og konkurrencepolitik ved CBS. Politiken spurgte i går FirstGroup, om selskabet er interesseret i at overtage sin andel af lånet og dermed fjerne en voldsom byrde fra sin partners skulder. Kommunikationsdirektør Stuart Bugg vil kun gentage det, han meldte ud til Politiken i tirsdags: »FirstGroup er gået i gang med at gennemgå forholdene og vil tage sin stilling op til overvejelse i relation til DSBFirst«. Minister: Pung ud, First Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) retter sig fuldstændig efter Kammeradvokaten og erklærer sig enig i vurderingen: »Hvis det er sådan, at det her kan løses, ved at Firstgruppen vil agere sådan, vil jeg da være meget glad«, siger Hans Chr. Schmidt. FirstGroup ejer 30 procent af DSBFirst, men har i kraft af den indgåede aktionæroverenskomst forholdsmæssigt færre kroner i klemme i affæren end DSB. Således er hele lånet på omtrentligt 300 millioner kroner ydet af DSB, så statsbanerne bærer lige nu den fulde risiko. Det forhold hæfter transportministeren sig ved, selv om han ikke har set aktionæroverenskomsten: »Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at nogen, der aldrig har villet betale en krone, pludselig vil betale. Men det vil da være lykkeligt«.
