Apotekernes Etiske Nævn bør strammes op. Fremover skal nævnet kunne uddele bøder. Det er ikke tilfældet i dag. Samtidig skal det være obligatorisk at anmelde og få forhåndsgodkendt alle kurser og markedsføring mellem apotekerne, apotekerkæderne og industrien. I dag er det blot en mulighed. Og så bør det ske ét sted og ikke to, som det sker i dag. Det foreslår bestyrelsesformanden for landets største indkøbskæde, A-Apoteket, Hanne Bülow. Hun er træt af kritikken af apotekerkædernes rabatter, som de får i samarbejde med medicinalindustrien. Behov for sanktioner »Hvis et etisk nævn skal have en effekt, skal det også kunne uddele sanktioner. Samtidig bør det ikke være sådan, at industrien får svar ét sted fra og apotekerne fra et andet, når vi skal have vurderet reglerne«, siger hun. Forslaget falder i god jord hos direktør Jørgen Jørgensen fra Lægemiddelindustriforeningen. »Det kan jeg sagtens se nogle fordele i. Men det vigtigste er først at få klarlagt, hvilke kompetencer sådan et nævn skal have og give det reel kontrol. Men så er det da absolut en tanke værd«, siger han. Hanne Bülows forslag kommer efter kraftig kritik af apotekerkædernes rabatter, som de får i samarbejde med medicinalindustrien. A-, B- og C-rabatter Ifølge loven må apotekerne ikke modtage rabatter, medmindre de er omkostningsrelaterede. Flere organisationer har i høringssvar til ministeriet peget på, at apotekerne via deres indkøbskæder, som i dag ikke er omfattet af reklamevejledningen, kan få så store rabatter hos leverandørerne af lægemidler, at der kan sættes spørgsmålstegn ved apotekernes uvildighed over for kunderne. Apoteker Allan Kelbæk har i Politiken forklaret, hvordan hans indkøbskæde A-Apoteket mundtligt meddelte apotekerne, hvilke rabataftaler de havde indgået med bestemte virksomheder. Ifølge Allan Kelbæk opererede indkøbsforeningen med A-, B- og C-produkter, som var en rangordning af, hvor store rabatter apoteket kunne få på de enkelte produkter. Rabatterne var betingede af, at apotekerne førte bestemte produkter og i nogle tilfælde valgte dem som førstevalg. Sådan var det engang Allan Kelbæk står ved sine udtalelser, men Hanne Bülow afviser blankt, at samarbejde foregår på den måde. »Vi har tidligere haft en liste om, hvilke firmaer der havde lejet reklameplads på hylderne bag ved disken. Apotekerne fik den liste og kunne vælge de produkter, der skulle have reklameplads hos dem, og strege dem, de ikke ville have. Vi har spurgt, om det var lovligt, men da vi fik at vide, at det var uklart, om det var lovligt, så ændrede vi det«, siger hun og fortsætter: »Hver gang vi har været i tvivl, om noget var lovligt, har vi spurgt, og vi har ændret det, hvis der bare har været den mindste tvivl om vores uvildighed. For eksempel har vi sendt al vores uddannelsesmateriale ind til Apotekerforeningens etiske nævn, som har sagt, at 90 procent er o.k. Resten betaler vi selv for. Det har for eksempel været, hvis en leverandør har tilbudt os et salgskursus - der har vurderingen været, at det ikke var apoteksfagligt, det var en driftsomkostning, vi selv skulle afholde«.