Kina er på væksthormoner.
Alting vokser - måske lige undtaget antallet af cyklister på Beijings brede boulevarder, der efterhånden er blevet fortrængt af en bilpark, der vokser så stærkt, at de lokale myndigheder har måtte indføre en ekstra afgift på 45.000 yuan (godt 32.000 kroner) for en ny nummerplade i et forsøg på at lægge låg på privatbilismen og forhindre trafikken i at bryde helt sammen i hovedstaden. Nybyggede højhuse med glasfacader, luksushoteller og indkøbscentre skyder i vejret alle steder som potteplanter på substral, og på de dyre hovedstrøg i Beijings centrum går unge nyrige kinesere shop-amok i vestlige mærkevarebutikker, maskotter for de kommende olympiske sommerlege i 2008, luksuste og kinesisk tingel-tangel, der ofte kan fås lige så billigt i en dansk tier-butik. Det hele sker så forrygende hurtigt, at man fristes til at tro, at formand Maos portræt på den Himmelske Freds Plads kun bliver hængende for at overbevise kineserne om, at det altså stadig er den samme by, det samme land, og den samme planet, de befinder sig på, når de slår øjnene op til en ny dag. Hver femte øl drikkes i Kina Og så er der øllet, der nærmest er et spejlbillede på den turboforandring, som Kina undergår netop nu. Historisk set har øl aldrig været den store sællert.
