2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Spænding før nye tal for dansk økonomi klokken 9

Lyt til artiklen

Forventningen svinger fra svag optimisme til svag pessimisme.

Landets førende bankøkonomer har blandede forventninger til tallet for bruttonationalproduktet, BNP, i årets andet kvartal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag klokken 9. Mens storbankerne Danske Bank og Nordea forventer en svag vækst på henholdsvis 0,4 og 0,5 procent, regner Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank med nulvækst. Mest dyster i prognosen er Sydbank, hvor man kalkulerer med en svag negativ vækst på 0,4 procent. »Det, vi lægger til grund, er blandt andet, at detail- og bilsalget ser ud til at være faldet i foråret. Og selv om eksporten er steget, er importen steget endnu mere«, siger cheføkonom Jakob Graven. En af de vigtigste indikatorer BNP-tallet regnes for en af de vigtigste indikatorer på, hvordan de reelle tilstande er i dansk økonomi, der har udviklet sig til valgkampens helt store tema. »Vi forventer noget, der er meget tæt på nulvækst. Der kan godt komme noget positivt fra eksporten, men det private forbrug tegner ikke til stigning, mens det offentlige forbrug måske vil stige lidt. Samlet set vil det være tæt på nul«, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. »Der, hvor det kan blive vigtigt, er selvfølgelig i forhold til hele diskussionen om, om vi skal sparke gang i væksten. Er tallet negativt, vil der være røster, der siger, at nu skal man passe på, at det her ikke bidder sig fast. Det siger vi også«, siger Lone Kjærgaard, men advarer samtidig mod at tillægge tallet for stor betydning: »I det lange perspektiv er det ikke så vigtigt. Det siger jo ikke noget om, hvilken grundform økonomien har. Det er mere noget lige her og nu«.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her