0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De lette løsningers tid er forbi

Partiernes økonomiske slagtilbud florerer i valgkampen. Men hvordan harmonerer de med virkeligheden?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling (arkivfoto)
Foto: Jens Dresling (arkivfoto)

Fællesnævner. Uanset hvilke partier der kommer til magten efter valget, vil de være nødt til at forholde sig til visse økonomiske realiteter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Valgkampens økonomiske spørgsmål handler blandt andet om, hvor høje de offentlige udgifter og skatterne skal være, hvem der skal betale skatterne, og hvordan det offentlige skal prioritere anvendelsen af skattekronerne.

Det er forfriskende at se, at disse klassiske stridsspørgsmål igen begynder at dele de politiske partier efter en årrække, hvor de fleste partier har været optaget af at love vælgerne mere velfærd og samtidig garantere dem, at de ikke skal betale mere i skat.

Kontraktpolitikken lever dog videre på et vigtigt område: Med nogle få hæderlige undtagelser er næsten alle partier rørende enige om, at ligegyldigt hvad der end måtte ske, må der ikke krummes et eneste hår på boligejernes hoved. De skal tværtimod fortsat nyde godt af skattestoppets udhuling af ejendomsværdiskatten.

LÆS ARTIKEL

Uanset hvilke partier der kommer til magten efter valget, vil de dog være nødt til at forholde sig til visse økonomiske realiteter. Det er temaet for det følgende, hvor vi vil præsentere fem pointer:

•Første pointe: Politikerne har kun begrænsede muligheder for at kickstarte dansk økonomi. Der tales jo ellers meget om vækstpakker, der skal pumpe købekraft ud i økonomien ved at øge statens budgetunderskud.

Men staten har allerede oparbejdet et stort budgetunderskud, og statsgældskrisen i Europa har betydet, at de internationale investorer er meget fokuseret på, om de enkelte lande har styr på deres offentlige finanser.

Hvis et land pludselig tillader en meget stor stigning i det offentlige budgetunderskud, risikerer det at blive straffet med højere renter, så man ikke opnår den tilsigtede stimulans til økonomien. Det sætter en snæver grænse for, hvor store vækstpakker man kan lave.

•Anden pointe: I debatten har det været fremført, at der er for meget fokus på de langsigtede økonomiske mål for 2020 (der bl.a. skal sikres via efterlønsreformen) i forhold til problemet med at få gang i økonomien på kort sigt.

Men de to ting er ikke hinandens modsætninger, tværtimod. Jo mere man kan overbevise finansmarkederne om, at man har en konkret og troværdig økonomisk plan, der tager hånd om de langsigtede problemer, jo mere kan man tillade sig at stimulere økonomien på kort sigt uden at miste markedernes tillid, og jo mere effektivt vil den kortsigtede stimulans derfor virke.

•Tredje pointe: Den efterlønsreform, som et folketingsflertal blev enige om i maj, er et håndfast og konkret indgreb, som med ret stor sikkerhed vil øge arbejdsstyrken og give et stort bidrag til at forbedre de offentlige finanser på længere sigt. En endelig vedtagelse af efterlønsreformen efter et valg vil dermed styrke troværdigheden af den danske økonomiske politik og give et større råderum for andre vækstfremmende initiativer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage