Selv om han er en af fagbevægelsens absolutte frontfigurer, synes lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at hans løn er for høj. Han har nu fået lov til at gå 100.000 kroner ned i løn om året. Som systemet fungerer i dag, følger lærerformandens løn nemlig lønnen hos direktøren for Københavns Børne- og Ungeforvaltning. Og her er lønnen løftet så eftertrykkeligt, at Anders Bondo Christensen ikke længere kan leve med det. Allerede for nogle år siden besluttede foreningen dog at ophæve sammenkoblingen. Lønnen til skoledirektøren er steget markant »Længe før jeg blev formand, har man besluttet at koble lønnen op på stillingen som skoledirektør i København, fordi det var behageligt for os at have et objektivt grundlag. Men i perioden fik direktøren et så markant lønløft, at vi sagde til os selv og hinanden, at det synes vi simpelthen ikke, vi kan forsvare i en situation, hvor de lønstigninger, vi har forhandlet hjem til medlemmerne, er meget mindre«, siger Anders Bondo Christensen. Han vil fremover få en løn på 1.115.536 kr. om året. Direktøren i Københavns Kommunes børne og unge-forvaltning, aflønnes med 1.647.901 kr. Med pension 1,9 millioner. Anders Bondo Christensen vil ikke tage stilling til, om skoledirektøren og de andre forvaltningsdirektørers løn er for høj. »Det vil vi overhovedet ikke blande os i«, siger han. Cheflønninger steget 126 procent Anderledes kritisk er formanden for FOA Fag og Arbejde Dennis Kristensen, der har svært ved at acceptere lønudviklingen blandt de offentlige chefer. Mens lønnen for en almindelig sosu-medhjælper eller pædagog er steget med 40 procent siden år 2000, er den for en kommunaldirektør steget med 126 procent, eller tre gange så meget, viser FOA’s beregninger. »I det sidste årti er de offentlige chefers lønninger jo nærmest eksploderet«, siger Dennis Kristensen.
Det er kommunalreformens skyld Borgmester i Herlev Kjeld Hansen (S) er formand for Kommunernes Lønningsnævn, og han peger på, at det især er kommunalreformen, som har fået lønningerne til at eksplodere. »Vi er gået fra 279 kommuner til 98, og dermed er en række kommunaldirektører blevet direktører for en kommune, der er større end tidligere«, siger han. Men det argument køber Dennis Kristensen fra FOA ikke:

»Når der bliver nedlagt stillinger blandt hjemmehjælperne, er det ikke sådan, at de andre får mere i løn, fordi de er blevet færre og skal løbe stærkere«. »Tilsvarende har den øgede effektivitet på sygehusene, hvor personalet behandler langt flere patienter, ikke udløst en kraftig lønstigning – det er kun chefer, der kan påberåbe sig den forklaring«, siger han. Professor: Lønninger er løbet løbsk Henning Jørgensen, som er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, mener generelt, at de offentlige topchefers lønninger er løbet løbsk. »Jeg synes, der er sket en ubehøvlet selvbetjening. I kommunerne er der kommet meget større afstande mellem top og bund, hvor vi tidligere havde en mere sammenpresset lønstruktur«, siger han. Henning Jørgensen opfordrer de folkevalgte politikere til at træde på de demokratiske bremser i en tid, hvor der er smalhals og sparetider. »Der skal være rimelighed bag det hele – rugbrødet koster det samme for kommunaldirektøren som for hjemmehjælperen«, siger han. Københavns Kommune bruger 1.000 kr. mere per indbygger på administration end et gennemsnit af seks større byer – et merforbrug, som politikerne i det netop vedtagne budgetforslag har forpligtet sig til at eliminere i 2015.