Det nationale klenodie i Sverige, Danmark og Norge synes i frit fald. I en grad, så selvstændigheden for SAS på længere sigt kan være væk. Lavprisbølgen i luftfart har fejet benene væk under den tidligere stolte 'flag carrier', der satsede på høj service og tilsvarende priser. For kunderne elsker lave priser i en grad, der i dag dikterer flyselskabets SAS' markedsvilkår. LÆS OGSÅSAS-chef: Der er ingen anden vej - dette er vores final call Det har SAS været ret langsom til at få ind under huden. Skiftende direktioner og bestyrelser har gjort for lidt, og gjort det for sent. Resultatet har været ideligt tilbagevendende sparerunder og følgende underskud de seneste ti år. Undervejs har ejerne - deriblandt de skandinaviske stater - skudt 11 mia. svenske kroner ind i foretagendet, der nu alligevel synes at stå med ryggen mod muren konfronteret med en ny sparerunde. Den fandt sin endelige form under dramatiske omstændigheder her i weekenden. Og ifølge ledelsen er den ikke til forhandling. Ikke første gang Den slags det-er-ikke-til-forhandling-udmeldinger er hørt fra ledelser før. Men påstanden om, at dette er 'final call', rummer den realitet, at det er bankerne, der nu bestemmer, fordi SAS ikke har formået at tjene de penge, der var forudsætningen for bankernes kreditter. Når det sker, er virksomheder normalt i en eksistenskamp. Bankernes krav for fortsat at stille kredit til rådighed er, at lønudgifterne reduceres med 15 procent, at medarbejderstaben skæres fra 15.000 til 9.000 bl.a. ved at sælge det norske flyselskab Widerøe og håndteringsvirksomheden SAS Ground Handling, at 800 administrative stillinger nedlægges, samt at staterne garanterer nye lån for 4,1 mia. svenske kroner. LÆS OGSÅEkspert: Det er absolut sidste chance for SAS Netop salget af Ground Handling er smerteligt. SAS markedsfører sig konsekvent på høj rettidighed, og i det er eget personale til checkin og bagagehåndtering afgørende. Nu forsvinder den konkurrencefordel i forhold til lavprisselskaberne. Herudover skal statsgarantien godkendes af EU, der er kritisk over for mange landes støtte til nationale flyselskaber. Det er endnu et forhold, der peger på, at tiden er løbet fra nationale flag carriers som SAS, der har alle tre skandinaviske flag malet på skroget. Vished søndag Søndag får vi at vide, om ledelsen når sine mål, og det paradoksale er, at uanset om SAS crasher økonomisk eller gennemfører nødlandingen med succes, ender det med et salg. Vil personalet ikke gå ned i løn, så bankerne gør alvor af truslen om at dreje nøglen, ender det hele med et stykvis salg fra konkursboet. Og kommer aftalen i hus, er ejernes håb, at den forbedrede økonomi lokker en køber på banen. Et salg af hele molevitten har ejerne - anført af den svenske og norske stat - arbejdet forgæves på siden april 2011. LÆS OGSÅSAS's spareplan rammer over 2.000 danske job Skulle SAS krakke, vil det naturligvis have voldsomme konsekvenser for Københavns Lufthavne, selv om en række konkurrenter vil overtage SAS' flyvninger på de mest rentable ruter. I forhold til det vil det være langt at foretrække, at selskabet kommer igennem ugens krise, selv om målet fortsat er et salg. Den svenske finansminister har tidligt meldt klart ud. Norge har fulgt efter, og nu udtaler danske Corydon forståelse. SAS skal af statslige hænder. Mindsket trafikmængde Men desværre er også et levedygtigt solgt SAS en rigtig dårlig udgang for lufthavnen, der i dag er et trafikknudepunkt, som rejsende fra Norge og Sverige skal igennem. Det ligger geografisk placeret rigeligt langt mod nord, så en køber kan med fordel placere sådan et knudepunkt mere sydligt. Det vil mindske trafikmængden i Kastrup og gøre rutenetværket til og fra lufthavnen mindre end i dag. LÆS OGSÅFTF-formand raser: Corydon skal blande sig udenom Så den ofte nævnte mulige køber Lufthansa, der stort set har frasagt sig nogen interesse i SAS overhovedet, vil set fra lufthavnens side næppe være den foretrukne ejer. Det kan være bedre, at køber stort set ikke har aktiviteter i Europa, men vil bruge SAS' position her til en start. Et solgt SAS er også ensbetydende med tilbagegang for København og Øresundsregionen generelt. Flere undersøgelser viser, at flyruter skaber vækst, fordi tilgængelighed påvirker store virksomheders lokaliseringsovervejelser, og fordi fintmaskede rutenet også tiltrækker turister. Færre ruter vil fremover giver København en lavere status, når virksomheder overvejer, hvor nye aktiviteter skal placeres.