Rigtig Juice er ikke forkert

Lyt til artiklen

Politiken fredag: Forbrugerne kan sagtens gennemskue, at Rigtig Juice fra Arla Foods hverken er mere rigtig eller forkert end andre mærker. Det er et varemærke som alle andre, fastslog Østre Landsret i går i en dom, der totalt gennemhuller Fødevaredirektoratets forbud. Landsdommerne minder om, at Rigtig Juice har været på markedet i 30 år, og at betegnelsen må siges at være blevet »et ikke meningsbærende« varemærke. Ordet 'rigtig' bruges altså ikke som det modsatte af forkert eller for at fremhæve særlige egenskaber. Desuden minder retten om, at der står tydeligt på kartonen, at juicen er lavet af frugtkoncentrat. Det var netop frugtkoncentratet, der fik myndighederne til at nedlægge forbud mod Rigtig Juice i januar 1998. Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Århus mente, at rigtig juice laves af appelsiner, og ikke af appelsinkoncentrat. Klagede forgæves MD Foods og Kløver Mælk, som dengang ejede varemærket, klagede til Fødevaredirektoratet, men forgæves. Direktoratet konkluderede, at juicen opfyldte saftbekendtgørelsens bilag 1, punkt 7 c, som siger, at frugtsaft kan fremstilles af koncentreret saft, og paragraf 33 stk. 3, som tillader, at ordet 'juice' erstatter ordet 'saft'. Derimod mente direktoratet, at ordet 'rigtig' indikerer, at der findes anden juice, som er forkert. Men eftersom al juice er rigtig, er betegnelsen 'rigtig' vildledende, lød direktoratets argument, og forbudet blev opretholdt. Mejerierne klagede, og det fik opsættende virkning, så Rigtig Juice blev i butikkerne. Derefter skred mejerierne til sagsanlæg. Fødevaredirektoratet har endnu ikke besluttet, om dommen skal ankes til Højesteret. »Vi skal lige have læst præmisserne og må så afgøre, hvad vi vil gøre«, siger vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen. Rejer i rejesalat Han peger på, at sagen om juicen er speciel og uden forbindelse til de mange sager, hvor de regionale fødevaremyndigheder er skredet ind mod vildledende mærkning. Der er tale om flere hundrede tilfælde, hvor myndighederne har krævet skaldyr i skaldyrssalat og høns i hønsekødsuppe. Det skete som et led i en kampagne, som daværende fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) indledte i foråret 1997, og som hans efterfølger, Ritt Bjerregaard (S), har fulgt op på. Selv om Henrik Dam Kristensen ved kampagnens start sagde, at loven var god nok, blev den dog strammet året efter. »Folketinget skærpede loven pr. 1. juli 1998 netop for at fremhæve, at man ikke må bruge betegnelser, der kan vildlede forbrugerne«, siger Henrik G. Jensen. Eftersom sagen om Rigtig Juice blev anlagt efter den daværende levnedsmiddellov, er de nye regler uden virkning i den konkrete sag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her