Det koster lige nu 225 kroner at køre over Øresundsbroen i sin privatbil, og det er 225 kroner for meget, mener flere kommuner i den sydlige del af Øresundsregionen. For de vil have mere integration, og det får man ikke med den nuværende broafgift. »Det, der fremmer integrationen mest muligt, er så lave brotakster som overhovedet muligt - og helst slet ingen«, siger kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune Kurt E. Christoffersen, mens ekkoet lyder fra Skåne: »Det ville gavne borgerne på begge sider af Sundet at få mulighed for at dele tanker og erfaringer og tage del i hinandens kulturelle liv. Men i dag er brotaksterne en forhindring for integrationen«, siger kommunaldirektør i Lund Jan-Inge Alfrid. Samme meldinger kommer fra både Malmø Kommune og udviklingsdirektør i Region Skåne Monika Yngvesson. For få biler I Handelskammeret i København ser vicedirektør Torben Lentz ingen mening i at bevare den nuværende afgift, fordi den sætter en stopper for samhandelen. Han mener, at afgiften nok giver penge til driften af broen, men i det store og hele går Danmark og Sverige glip af økonomiske gevinster. »Da man i sin tid beregnede, hvor stor gevinsten ville være ved at blive en del af det indre marked, sagde man, at det ville give et løft på 4-5 procent af bruttonationalproduktet. Hvis man bruger den samme argumentation omkring at fjerne brotaksterne på Øresundsbroen, ville den fulde integrationsværdi være 30 milliarder kroner årligt til fordeling på hver sin side af Sundet«, siger Torben Lentz. Økonomiske argumenter Han hæfter sig ved, at der i dag kun kører cirka 10.000 biler over broen i døgnet - ikke meget i forhold til de anslåede 35.000, der ville køre over, hvis ikke bilisterne skulle have tegnebogen op af lommen. Tallet stammer fra lektor Lise Lyck fra Handelshøjskolen i København. Hun forsker i Øresundsintegration og har for nylig været med til at udgive en bog om broafgifternes konsekvenser for integration i Øresundsregionen. »Det helt klare økonomiske argument er, at hvis man har bygget noget, så gælder det om, at det kommer til at gøre nytte. Og det gør den jo ikke nu«, siger Lise Lyck om den 20 milliarder kroner dyre bro. Hun finder broafgifterne ulogiske, fordi man helt tilbage i 1857 fjernede en øresundstold, da den netop blokerede for økonomisk vækst i regionen. »Det er derfor paradoksalt, at der 150 år senere indføres barrierer mellem Sjælland og Skåne, der fordyrer - og i en række tilfælde hindrer - økonomisk samkvem, der leder til økonomisk vækst«, fastslår Lise Lyck. Hindring for integration Det faktum, at man betaler afgift for at køre over Storebæltsbroen, er også brugt som argument for at bevare afgiften over Øresund. Men Torben Lentz fra Handelskammeret mener ikke, at de to ting kan sammenlignes. »Man havde i forvejen en eksisterende integration mellem Fyn og Sjælland, da Storebæltsbroen blev bygget. Over Øresund skal man skabe en integration, og så bliver broafgifterne en yderligere hindring«. Rammer færgetrafik Lidt længere mod nord ser man dog med skepsis på snakken om at fjerne broafgifterne. For det vil utvivlsomt få dramatiske konsekvenser for færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg. »Der er lavet en overenskomst om øresundstrafikken, der handler om konkurrenceneutralitet. Prisen på færgen skal være den samme som på broen. Det er os utrolig magtpåliggende, at den overenskomst ligger fast. Vi kommer aldrig til at være positive over for at sænke broafgifterne. Det ville ramme vores færgetrafik, og den er uhyre vigtig for os«, siger Mats Malmstedt, der er tilforordnet kommunaldirektør i Helsingborg. Betaling var en forudsætning I Øresundskonsortiet er markedsdirektør Jacob Vestergaard sat til at tjene så mange penge som muligt ind til broen ud fra en eneste præmis: regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige fra 1991, da det blev bestemt, at broen skal betales via brugerbetaling. Han erkender, at jo mere integration, jo flere biler kører der over broen. »Det er rigtigt, at prisen udgør en barriere for integration. Men at det koster noget at komme over broen, var jo forudsætning for, at broen i det hele taget kom«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra trafikminister Flemming Hansen (K).