Tre år efter broen er der ikke for alvor kommet gang i pendlingen over Sundet, selv om mange danskere ville få kortere til jobbet med en tur over broen end ad sjællandske motorveje og jernbaner. Hver dag krydser 4.000 pendlere broen over Øresund til København på vej på arbejde, mens hele 45.000 pendlere tager den længere tur fra Storstrøms eller Vestsjællands Amt. Muligheden stadig forholdvis ukendt »Der er mange forskellige forklaringer på, at det går langsomt med at få pendlingen i gang. Tradition, sproget, børnene skal gå i svensk skole, skatteforhold, og at man ikke har vænnet sig til, at muligheden eksisterer«, siger administrerende direktør Anders Olshov fra Øresundsinstituttet i Malmø. Instituttet har undersøgt mønstrene for pendling omkring København og Stockholm. Undersøgelsen afslører, at 55.000 burde pendle over broen hver dag, hvis øresundspendlingen fulgte samme mønster som omkring de to storbyer i øvrigt. Analysen bygger på, at de 45.000, som pendler fra Sjælland og Lolland-Falster til København, udgør 8 procent af befolkningen. Mens de 4.000, som pendler fra Skåne til København, blot udgør 0,6 procent af befolkningen. Eller omkring ti gange færre end sjællandspendlerne. Malmö 25 minutter tættere på end Næstved En togtur fra Næstved til Københavns centrum tager oven i købet omkring en time, mens turen fra Malmø kan gøres på 35 minutter. At Øresund har færre pendlere end forventet underbygges yderligere af stockholmske erfaringer. Mere end 8 procent af befolkningen i Uppsalas Län tager den 40 minutter lange tur til Stockholm for at arbejde. Pendlermønstrene omkring de to millionbyer er altså stort set ens med undtagelse af det opland til København, der ligger i Malmø. »Togkortet fra Uppsala til Stockholm er oven i købet dyrere end et øresundstogkort, så forklaringen ligger ikke i prisen«, siger Anders Olshov. Forskellige regler Et af problemerne for de mennesker, som gerne vil pendle, er de vidt forskellige skatte-, social- og pensionsforhold i Danmark og Sverige. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har forhandlet i flere år om en skatteaftale med den svenske regering i Stockholm. Her har interessen for at blive færdig været stærkt begrænset. »Jeg håber at være færdig inden jul«, siger han dog. Manglen på en skatteaftale betyder, at lønmodtagere, som arbejder i Danmark, også betaler skat her i landet i den kommune, hvor arbejdsgiveren har adresse. Det betyder, at betjeningen af danske skatteydere med bopæl i Sverige har været håndteret af en stribe forskellige kommuner på Sjælland, men nu samles ekspertisen i dansk-svenske forhold i et skattecenter med to afdelinger i henholdsvis Helsingør og København. »Det har været for bøvlet at flytte. Jeg vil bestemt ikke afvise, at nogle har afstået på grund af et uoverskueligt bureaukrati«, siger Svend Erik Hovmand. Der bor 16.000 danskere med danske indtægter i Sverige. De 8.000 tjener mere end 150.000 kroner om året og skal fremover betjenes af skattecentret. De øvrige kan frivilligt tilmelde sig.