Skal man tro et bredt udsnit af de økonomiske prognosemagere, må vi indstille os på stigende renter det næste års tid, og dermed skulle det også blive dyrere at optage lån i boligen. På et år vil renten stige med et kvart procentpoint på et almindeligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån, mens for eksempel et toårigt flexlån vil stige med lidt over et halvt procentpoint, lyder vurderingen i de aktuelle renteprognoser. Lokker med nye lån Så lige nu summer realkreditinstitutterne som bier om en krukke med honning for at tilbyde kunderne nye boliglån eller låneomlægninger, der alle har som forudsætning, at renten stiger. Men man bør slet ikke basere sin private boligøkonomi på den slags spådomme, mener finansieringseksperten, professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København. »Man skal være meget skeptisk med hensyn til at tro, at du selv, eksperter eller andre kan forudse renten«, siger Michael Møller og fortsætter: »Så mit generelle råd vil være, at man udelukkende fokuserer på sin egen økonomiske styrke, når man optager et realkreditlån. Man skal ikke tænke på, hvad man kan vinde, men i stedet tænke på at undgå at tabe penge«. Fejl i renteudviklingen Erfaringerne fra de foregående to år viser da også, at bankernes professionelle prognosemagere har taget grueligt fejl på renteudviklingen. Lige nu ligger for eksempel den såkaldte tremåneders-pengemarkedsrente i Tyskland - den afspejler godt renteudviklingen i de etårige danske flexlån - næsten 1,5 procentpoint under det niveau, som prognosemagerne forudsagde for et år siden. Også renten på lange fastforrentede lån er betydeligt lavere end forudsagt for et år siden. De kunder, der dengang disponerede ud fra en forventning om en rentestigning, kan derfor have brændt nallerne gevaldigt. Unormale år På trods af de klare prognosefejl de seneste par år, anbefaler cheføkonom John Madsen fra Nykredit Markets alligevel kunderne at tage renteprognosen med, når boliglånet skal fornys, eller der skal optages tillægslån. »Kunden skal for det første være helt afklaret om, hvilken risiko man er villige til at løbe, men man skal også tage sine renteforventninger med ind i regnestykket, det er et miks af de to ting«, siger John Madsen. Cheføkonomen medgiver, at renteprognoserne har set noget forpjuskede ud de sidste par år, men underskylder økonomstanden med, at verden har været ekstraordinær usikker i den periode. »Der var 11. september, SARS og krigen i Irak, hvilket gav frygt for et økonomisk tilbageslag og lavere rente end normalt. Men nu har vi en økonomi, der søger tilbage til det mere normale«, siger John Madsen. Store omkostninger ved låneomlægninger Professor Michael Møller anbefaler dog boligejerne at se bort fra renteprognosen og i øvrigt forsøge at holde hovedet koldt, når realkreditinstitutterne banker på døren med tilbud om smarte lån eller omlægninger. »Medmindre man har en god økonomisk styrke, er der god grund til at vælge et lån med en rente, der er fast et godt stykke tid. Men når vi taler de mindre tillægslån på måske et par hundrede tusinde kroner, kan det være udmærket at tage et lån med kortere løbetid og svingende rente«, siger Michael Møller. Han påpeger, at jo mindre ens boliglån er, jo mindre oplagt er det også at omlægge lånet, fordi der er store engangsomkostninger ved at lægge om.