Egentlig havde de slet ingen planer om at forlade LO-familien. De ville bare gerne ud af det ene LO-forbund Dansk Metal og over i det andet LO-forbund Teknisk Landsforbund. Det kunne ikke lade sig gøre. For de to LO-forbund havde delt medlemmerne mellem sig. Så forskningsteknikerne på DTU Risø Nationale Laboratorium i Roskilde måtte pænt forblive medlemmer af Dansk Metal, selv om de ikke havde lyst.
Kun fire blev i Metal
Derfor skiftede de farve, fra rød til gul, og meldte sig ind i den alternative fagforening Sammenslutningen af Frie Funktionærer i efteråret 2005. Her har de været lige siden, omkring 45 af Risøs 55 forskningsteknikere – kun omkring fire af dem blev tilbage i Dansk Metal.
Alligevel er det fortsat Dansk Metal, der forhandler teknikernes overenskomster med Risøs arbejdsgiver, den danske stat, eller mere præcist Personalestyrelsen under Finansministeriet.
»Vi føler, at det er rendyrket hykleri, når vi hører regeringen skælde ud over, at de frie fagforeninger bliver udelukket på arbejdspladserne, når staten så selv udelukker vores fagforening, selv om den har alle medlemmerne«, siger Erik Vogeley, talsmand for de teknikere, der har meldt sig ind i Frie Funktionærer.
Korstog mod fagforeningstvang
De vil have deres egen overenskomst, baseret på flertallets ønsker og krav, og ikke stå på sidelinjen, mens en lille håndfuld kolleger forhandler på deres vegne. Men Personalestyrelsen vil ikke forhandle med andre end Dansk Metal.
Derfor har Sammenslutningen af Frie Funktionærer stævnet styrelsen med krav om at få sin helt egen overenskomst.
Set med teknikernes øjne står Personalestyrelsens afvisning i skærende kontrakt til de sidste dages udmeldinger fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har kastet sig ud i et nyt ideologisk korstog mod fagforeningstvangen. Som beskrevet i Politiken lever den i bedste velgående på mange store, danske industrivirksomheder. Her er der ingen accept af alternative fagforeninger eller uorganiseret arbejdskraft, selv om fagforeningstvangen blev aflivet sidste år ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
