Det er til at forstå, at mange mennesker ikke kan forstå, at nogle ganske få topchefer skal begaves med millioner blot for at udføre deres arbejde godt.
For mange lønmodtagere er veludført arbejde forudsætningen for, at der også er et job og en løn i den følgende måned. Men for en række topchefer er virkeligheden, at en veludført opgave, for eksempel en børsintroduktion som den planlagte i den statskontrollerede energikæmpe Dong Energy, kan skabe nye millionærer.




























