Der er ganske vist grise på ejendommen – og udefra ligner det en almindelig dansk bondegård. Men her stopper lighedspunkterne med landbruget også. Faktisk har medicinalvirksomheden Novo Nordisk’ ejendom ved Stenløse på Sjælland intet med landbrug at gøre. Det er derimod her, virksomheden opbevarer forsøgsdyr som grise, kaniner, hunde og geder, der jævnligt må lægge krop til medicinske forsøg med nye typer farmaceutiske produkter. Alligevel modtager Novo Nordisk, Skandinaviens største virksomhed målt på markedsværdi, landbrugsstøtte fra EU’s pengekasser, viser Politikens gennemgang af danske modtagere af støtten. Penge, der ellers ifølge EU-kommissionen var ment som »indkomststøtte« til landmænd, der skulle »sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard«. »Vi har købt gården for at have et sted til vores forsøgsdyr«, forklarer chefen for Novo Nordisk’ dyreforsøg, Jan Lund Ottesen. Han oplyser, at de omkringliggende jorder er beklædt med græs og ikke benyttes til landbrug. Hul i reglerne Virksomheden udnytter fuldt lovligt et hul i reglerne for landbrugsstøtten, der siger, at blot man ejer et stykke land med tilhørende såkaldte betalingsrettigheder – og i øvrigt holder området i god stand – kan man modtage penge fra EU’s kasser. Og så er det ellers ligegyldigt, om man tjener sine penge på alt andet end landbrug – og kun har græs på jorden. Som Politiken kunne fortælle i går, er der en lang række eksempler på modtagere af landbrugsstøtten, som intet har med landbrug at gøre: Hoteller, campingpladser, lufthavne, golfklubber og spejderkorps, for bare at nævne en brøkdel.
LÆS OGSÅ Golfbaner, lufthavne, hoteller og spejdere får landbrugsstøtte
Det er problematisk, mener eksperter. »Det grundlæggende mål med landbrugsstøtten har været at sikre landmændene en stabil indtægt. I det lys giver det ikke mening, at en del af støtten ender hos personer eller virksomheder, der ikke har noget med landbrug at gøre, så som lufthavne og golfbaner. Det er ikke dem, man fra politisk side har villet nå med støtten«, siger Kennet Lynggaard, lektor og studieleder for EU-studies ved Roskilde Universitet, hvis synspunkt deles af blandt andre den tidligere danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.
