De økonomiske teorier virker ikke i Kerteminde for tiden. De arbejdsløse finder ikke job, selv om de har ryggen mod den mur, hvor deres dagpenge slipper op. Det er ellers begrundelsen for, at dagpengeperioden fra nytår blev forkortet fra fire til to år: Når de ledige sættes under pres, formodes mange af dem i sidste øjeblik at finde et job, fordi de bliver mindre kræsne.
»Jobbene er der bare ikke« Men blot 4 af de 56 ledige i Kerteminde Kommune, som løber tør for dagpenge i januar, har fået almindeligt arbejde. »Jobbene er der bare ikke, og slet ikke på Fyn«, siger Kertemindes beskæftigelseschef, Finn Udsen. SE VIDEO:Ny serie på politiken.dk: Sidste udkald Jobbene til de langtidsledige mangler over hele landet. Det fik for nylig både regeringen og de økonomiske vismænd til at erkende, at de har været for optimistiske, når de gættede på, hvor mange langtidsledige der ville undgå dagpengemuren ved at finde et job. Det betød, at regeringens officielle gæt på, hvor mange der mister dagpengene fra nu og frem til 1. juli, blev fordoblet fra 7.000-12.000 til 17.000-23.000.
Redder de fleste I Kerteminde har Finn Udsen og hans medarbejdere i manglen på job hevet i alle mulige andre håndtag for at finde midlertidige løsninger for resten af de langtidsledige i kommunen. Det er lykkedes nogenlunde. »Jeg tror på, at vi redder langt de fleste i januar«, siger Finn Udsen.

Ud af de i alt 56 ledige, som mister retten til dagpenge i denne måned, har beskæftigelseschefen lige nu styr på, hvad der skal ske med 45 af dem, selv om det mest er midlertidige løsninger. Men han mangler 11: - Fem af de ledige står til at miste al offentlig forsørgelse i slutningen af januar. Deres dagpenge slipper op, og de kan ikke få kontanthjælp. Enten fordi deres ægtefælle tjener for meget, eller fordi de har formue placeret i hus, bil eller på en bankbog. »Jeg satser på, at vi har fundet en løsning for de fleste af dem, inden januar er slut«, siger beskæftigelseschefen. - Seks andre ledige har valgt ikke at tage imod jobcentrets tilbud om en personlig jobformidler, så dem er der ikke kontakt med. »De regner formentlig med selv at klare sig«, siger Finn Udsen. De 45 andre fordeler sig sådan: - Fire har som nævnt fået almindelige job - tre af dem i offshoreindustrien i henholdsvis Norge og Esbjerg. - Tre er begyndt på en almindelig uddannelse og kan dermed få SU. - En får akutjob i Kerteminde Kommune. - Ti kommer i rotationsjob i kommunen i et år. - Seks har fået et seniorjob i kommunen og har dermed glæde af, at regeringen har udvidet ordningen, så flere kan bruge den. - Fem har foreløbig valgt at fortsætte på kontanthjælp, når dagpengene er slut. - Ni tager imod et uddannelsestilbud, så de i op til 26 uger kan få den uddannelsesydelse, som regeringen og Enhedslisten aftalte i forbindelse med finansloven. »Nogle tager kørekort for at blive chauffører, nogle vil kvalificere sig til offshoreindustrien, og andre går i gang med elementær læse- og matematikundervisning som en forudsætning for at uddanne sig videre. Det skal være målrettet og relevant«, siger Finn Udsen. - Syv af de akut udfaldstruede har meldt sig syge, så de nu får sygedagpenge indtil videre. »Vi har ikke oplevet et kæmpeboom af sygemeldinger. Men der er nogle, som trykker på den røde knap og siger: Nu kan jeg sgu ikke mere. Nu melder jeg mig syg og tager en pause på statens regning«, siger beskæftigelseschefen og tilføjer: »Nogle bliver handlingslammede, når de opdager, at de står tæt på afgrunden. De har måske brug for noget psykologbistand. Altså, selvværdet, det er jo fandme her nede«, siger han, mens hans hænder forsvinder ned under bordkanten og nærmer sig gulvet: »Forståeligt nok, hvis man har fået rigtig mange nederlag, skrevet ansøgninger, aldrig kommer til samtale og kan se kollegerne fise til Norge og andre steder - og ikke selv kan tage sig sammen til at tage nogen steder hen«. LÆS OGSÅPolitikere til ledige: Tag til Norge Når måneden er slut, venter nye udfordringer: Lige nu står 52 ledige i Kerteminde til at miste dagpengene i februar. Derfor bevilgede byrådets økonomiudvalg i denne uge en million kroner til at oprette kommunale job til langtidsledige, så de kan optjene arbejdstimer nok til at blive berettiget til at få dagpenge igen. »Jeg kan godt se, at det ikke holder i det lange løb bare at bruge skattekroner på at ansætte arbejdsløse i kommunen. Men når vi gør det, er det jo, fordi vi ikke aner, hvad vi ellers skal gøre«, siger Finn Udsen.