Massevis af privatpersoner, der køber massevis af aktier. I både eksisterende børsnoterede virksomheder og andre, der bliver introduceret på børsen.
Det har været målet i en længere årrække for danske markedsdeltagere og myndigheder.
Forbilledet har været blandt andet Sverige og USA, hvor det er lige så almindeligt for mange privatpersoner at købe en slat aktier, som det er at sætte penge ind på en konto i banken.
Privates aktieinteresse rummer naturligvis den force, at de med deres købsinteresse gør det lettere for virksomheder at finansiere deres aktivitet ved at udstede aktier. Og som virksomhedsejer eller -manager vil man naturligvis hellere have mange adgange til finansiering end få.
Fondsbørsen har i en årrække arbejdet på projektet
Derfor har Københavns Fondsbørs, der i dag hedder Nasdaq OMX Nordic, den finansielle myndighed Fondsrådet og interesseorganisationen Dansk Aktionærforening i en årrække arbejdet og argumenteret for en folkelig privat aktiekultur efter udenlandsk forbillede.
Man kan ikke sige, at indsatsen har sat sig markante spor. Flertallet af danskere er fortsat med at sætte penge ind på en konto i banken frem for at investere sparepengene i den og andre virksomheder.
OW BUNKER GRAFISK:
OW Bunker grafisk: Se personkredsen og selskabets nøgletalMen der er naturligvis altid opsparere, der vil forsøge at få mere ud af pengene, end man kan få i banken.
I det nuværende lavrenteregime er der ikke meget afkast at hente i obligationer. Ejendomme kan være for meget at gabe over for mange private, samtidig med at afkastet er usikkert. Råvarer, afgrøder, olie og valuta er i den grad for fagfolk, så de fleste private holder fingrene for sig selv, og så er der faktisk kun aktier tilbage.
De seneste lærepenge, der er betalt i forbindelse med aktieinvesteringer, er tabene efter OW Bunkers uventede konkurs.
Selskabet havde omkring 20.000 aktionærer, og mange har berettet om aktieposter på 30.000, 40.000 og 50.000 kroner. I og med at aktionærer står i første forsvarsrække, når egenkapitalen er tabt i en virksomhed, er eneste realistiske forventning, at de penge er tabt.
Aktionærforening får 45 klager i timen over OW BunkerDet er ikke noget problem under den klare forudsætning, at aktionærerne sagtens kan undvære pengene. At der er tale om en bagatel i forhold til det aktieafkast, som de tabsramte har udsigt til fra andre aktiver. Det synes helt klart ikke at være tilfældet.
Det lægger op til flere overvejelser om det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige i at være en privat investor, der selv udvælger og investerer i enkeltaktier.
Hovedparten af de private, der for godt et halvt år siden købte aktier i OW, har næppe haft anden adgang til informationer om virksomheden end det børsprojekt, der blev udarbejdet i forbindelse med introduktionen.
Revisorer og banker tjener på, at transaktionen lykkes
Man kan altid diskutere, hvad det er muligt at lære om en virksomhed ved at læse en salgsbrochure, uagtet at den også er underskrevet af revisorer og børsførende banker. De tjener alle på, at transaktionen bliver gennemført.
Erindringsstærke vil kunne huske, at Jyske Bank solgte Jihmo – en ’sikker’ investering i Jyske Invest – til 1.100 kunder i 2008. I løbet af efteråret fik de et tab på 800 millioner kroner – 80 procent af investeringen.
LÆS ARTIKLEN
Jyske Bank giver op og udbetaler fuld erstatning til to ihærdige kunderUd over den principielle overvejelse om, hvad man kan læse i et prospekt, skal det jo læses, for at man kan blive klogere.
Det aktuelle OW-prospekt er på 196 sider plus 70 sider informationsmættede bilag i den danske version. I hvilken grad de er læst og forstået, kan man kun gisne om.
Et 14-siders afsnit om risikofaktorer starter 30 sider inde i materialet. Derudover rummer prospektet risikooplysninger, der er placeret i hvert fald fem andre steder i materialet. Igen er det uvist, om det er læst og forstået, eller om investorerne har holdt sig til de tre sider med overskrifter fra risikoafsnittet, der er samlet i et resume på 23 sider.
Næste overvejelse som privatinvestor er ens evne som stockpicker – hvor god man er til at vælge de aktier, der vil stige mest, frem for de aktier, der stiger mindre eller falder.
Det er en metier, som store pensionshuse i de senere år har outsourcet til specialister i for eksempel europæiske aktier, verdensaktier, emerging markets osv. Om man selv kan gøre det så godt som disse specialister, er værd at overveje.
Det næste problem er en fornuftig spredning
Endelig er den private investors største problem at få en fornuftig spredning, så den risiko, der er for tab på aktieporteføljen, er overkommelig.
Spredning forudsætter køb af mange værdipapirer, og det gør nemt omkostningerne for høje, hvis den samlede formue, der skal investeres, ikke er stor. Og det er den ikke for de fleste. For høj risiko er et helt klart gennemgående problem for mange private investorer.
Alternativ opsparing
Hvad skal man så gøre, hvis man tvivler på, at man kan gøre det bedre end de professionelle – og ikke har råd til at miste hverken 30.000 eller 50.000 kroner?
Tidsindskud i banker giver stadig et lille synligt afkast. Indskuddet skal holdes under 750.000 kroner for at være dækket af indskydergarantien. Har man flere penge, er der flere banker i Danmark.
Øgede indbetalinger og engangsindbetalinger på arbejdsmarkedspensioner er ofte en mulighed.
Det samme er investeringsforeninger, hvor man opnår billig risikospredning i en bred afdeling og får lave omkostninger, hvis man går efter passive afdelinger, der skal ramme et bestemt aktieindeks.
Nej, man slår ikke markedet med den strategi. Det gør de færreste – især hvis de korrigerer for risiko undervejs. Men det kan få investorer til at sove roligere end dem, der satser på en privat aktiekultur.
fortsæt med at læse
