Det vælter ind med telefonopkald og mails.
En flodbølge af vrede investorer, der beder om hjælp, råd og vejledning. Rundt regnet 45 henvendelser i timen, og sådan har det nu været i de sidste tre-fire dage, hvor Dansk Aktionærforening er blevet bestormet af private investorer, der har tabt penge på krakket i den nordjyske leverandør af brændstof til skibe, OW Bunker.
Langt over 4.000 små aktionærer har indtil videre henvendt sig i Aktionærforeningen, og flere kommer til hele tiden, mens Aktionærforeningen nu skal vurdere, om det er muligt at trække den tidligere ledelse i retten med krav om erstatning.
Overvejelserne er de samme hos ATP, PFA og andre større aktionærer i OW Bunker, der også i disse dage vurderer benhårdt, om det kan betale sig at trække selskabet i retten.
»Vi har ikke truffet nogen endelig beslutning endnu, men vi føler et ansvar for det videre forløb, fordi denne sag har stor betydning for tilliden til børsmarkedet«, siger Jesper Langmack, direktør i PFA Kapitalforvaltning, der står til at tabe omkring 100 millioner kroner på krakket i OW Bunker, mens ATP har omkring 150 millioner i klemme.
Nye børsnoteringer udskudt
»Både vi og andre har stolet på analyserne fra de store banker, der sagde god for børsprospektet, da OW Bunker gik på børsen, og vi har holdt møder med bestyrelsen og direktørerne i selskabet, uden at der har været skyggen af faresignaler eller forbehold. Alligevel er det gået galt. Så selv om vores tab ikke er katastrofale, er det vigtigt for os at finde ud af, hvordan en virksomhed som OW Bunker tilsyneladende kan knækkes af to enkeltpersoners handlinger«, siger PFA-direktøren.
Eksperterne er enige: Børsmarkedet har fået et åbent sår efter krakket i OW Bunker. Nye, planlagte børsnoteringer bliver opgivet eller udskudt, og der vil gå lang tid, før små og store investorer igen tør tro på løfterne i de glittede børsprospekter.
Krakket vil være en øjenåbner for mange bestyrelser
Men samtidig vil krakket efter alt at dømme være en øjenåbner for mange bestyrelser, der vil få dem til at udøve en mere direkte og kritisk kontrol med den daglige ledelse og risikostyringen i de børsnoterede virksomheder – ikke mindst dem, der som OW Bunker opererer med derivater, futures, finansielle risici og spekulative handler. Det mener Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi på Handelshøjskolen i Aarhus med speciale i blandt andet risikostyring og finansielle instrumenter.
»Der er mange negative konsekvenser af dette utrolige børskrak. Sagen har også vist, at der kan være nogle store og alvorlige huller i kontrolsystemerne hos de virksomheder, der delvist baserer deres indtjening på spekulative handler og finansielle instrumenter, for det er en farlig arena, og selv om der er en finansiel kerne i denne type af virksomheder, er der jo ikke nogen ekstern kontrol eksempelvis fra Finanstilsynet. Her er det i praksis virksomheden, der kontrollerer sig selv, og så er det op til ejerne og især bestyrelsen at træde hårdt på bremsen, hvis der er noget, der ser forkert ud«.
»Derfor vil denne her sag forhåbentlig have den positive effekt, at bestyrelserne i de ’indirekte finansvirksomheder’ kommer mere op på mærkerne og insisterer på en direkte, løbende og vedholdende kontrol med risikostyringen i disse selskaber«.
»Vi ved stadig ikke, præcis hvad der er gået galt i OW Bunker, men sagen er alligevel en øjenåbner for bestyrelserne i alle større selskaber. Vi kommer forhåbentlig til at se bestyrelser med en anden holdning til tilstedeværelse og kritisk involvering – og det er en god udvikling«, siger Peter Løchte Jørgensen.
Fra børsintroduktion til ruinhob på kun syv måneder
Det er kun godt syv måneder siden, OW Bunker blev børsnoteret i en sky af lovprisninger og store forventninger.
Nu er selskabet forvandlet til en økonomisk ruinhob med et samlet tab på 1,6 milliarder kroner lagt ned af hasarderede oliehandler, en oliepris, der ikke udviklede sig som forventet og mistanker om svindel og økonomisk kriminalitet.
»Sådan en sag som den her skal medføre, at man bagefter forsøger at vurdere, hvorvidt det giver behov for justeringer i branchen eller i loven«, siger Lars Bo Langsted, professor ved Aalborg Universitet med speciale i økonomisk kriminalitet.
Professor: OW Bunker-sagen kan tage år at udredeIsær sagens omfang og den hurtige vej fra børsnotering til konkursbegæring er grund til, at parterne som minimum foretager et serviceeftersyn på forløbet, mener juraprofessoren:
»Der render 20.000 aktionærer rundt, som har mistet penge. Hvis vi kan undgå den slags situationer, så er det selvsagt en fordel«.
Det er også holdningen i Dansk Aktionærforening:
»OW Bunker må ikke bare gå i glemmebøgerne. Det kan hverken aktionærerne eller det danske samfund leve med. Det er afgørende for tilliden til det danske aktiemarked og retssamfund, at hele forløbet bliver belyst i hver en detalje. Både fordi det er vigtigt, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar for så enorme tab af værdier – og for at vi kan vurdere, om der er behov for ændringer i tilsyn eller regulering«, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening, og tilføjer:
»Vi oplever massiv opbakning og krav fra investorer i OW Bunker om, at det her skal have et efterspil ved domstolene«.
OW Bunker grafisk:
OW Bunker grafisk: Se personkredsen og selskabets nøgletalfortsæt med at læse
