En kvindelige ansat i en københavnsk butik bliver pludselig ringet op.
I røret er ejeren, der fra sit hjem i Jylland har set hende smøre læbestift på i arbejdstiden. Chefen har fulgt den kvindelige medarbejder i næsten en time på overvågningskameraerne, der er sat op for at forhindre butikstyveri. Det er blot en blandt mange sager om overvågning, som fagforeninger og advokater har for øjeblikket for ansatte, der føler sig krænket af deres arbejdsgiver. Læser private mail »Før år 2000 så vi næsten ingen sager om overvågning, men nu er der hele tiden sager, hvor chefen for eksempel har læst de ansattes private e-mail eller misbrugt overvågningskameraer«, siger advokat Martin Gräs Lind, der har skrevet en ph.d.-afhandling om overvågningen. Arbejdsgivere bruger også overvågningen til at få fyret medarbejdere. For eksempel ved at se, hvor mange private e-mail, de har sendt fra computere, eller hvor mange hjemmesider, de har besøgt, der ikke har noget med arbejdet at gøre, oplyser Martin Lind Gräs. DA: Forholdsvis få sager Der findes ikke en samlet opgørelse over antallet af overvågningssager herhjemme. Men arbejdsgiverne erkender, at antallet stiger. »Men vi skal huske på, at der er tale om forsvindende få sager i forhold til det store antal ansættelsesforhold, der er i Danmark«, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforeningerne (DA). Netop den teknologiske udvikling gør det muligt for arbejdsgivere at følge deres ansatte døgnet rundt. Medarbejderne efterlader sig elektroniske spor, når de skriver e-mail, søger på hjemmesider eller bruger moderne computerbaserede telefonsystemer.
