Retten til konflikt er en hundrede år gammel tradition på arbejdspladser i Skandinavien, men i dag afsiger EF-domstolen dom i den såkaldte Vaxholm-sag og dermed over den skandinaviske model.
Den model, der siger, at løn er noget, arbejdere og arbejdsgiver aftaler med hinanden. Og hvis parterne ikke kan blive enige, så er der konflikt med blokader, strejker og lockout. »Den svenske og danske fagbevægelse har set Vaxholm-sagen som den ultimative afprøvning af, om de skandinaviske velfærdssamfund med deres autonome arbejdsmarkedssystemer skal briste eller bære. Hvis ikke lønmodtagerne kan konflikte for at få overenskomst med et firma fra et andet EU-land, så vil dansk fagbevægelse formentlig opfatte, at landet ligger åbent for et »kapløb mod bunden« for nordisk lønniveau og arbejdsforhold«, siger arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. EU har allerede varslet, at blokader er o.k. Men det vil være en artig overraskelse for arbejdsmarkedsforskeren, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, hvis dommen i dag indskrænker retten til at blokere virksomheder fra andre EU-lande. Der har nemlig allerede været en række indikationer af, hvor afgørelsen bærer hen. For det første skrev EU’s generaladvokat i sommer i sin anbefaling til EF-domstolen, at EU’s regelsæt: »... er ikke til hinder for, at faglige organisationer ved hjælp af kollektive kampskridt i form af en blokade og en sympatiaktion forsøger at tvinge en leverandør af tjenesteydelser fra en anden medlemsstat til at tiltræde et lønniveau, der er fastsat i overensstemmelse med en kollektiv overenskomst«. Han tilføjede, at der skulle være proportioner i de faglige aktioner. De er kun i orden, hvis de »... er begrundet i formål af almen interesse, såsom beskyttelse af arbejdstagere og kampen mod social dumping« og på betingelse af, at aktionerne »ikke udøves på uforholdsmæssig måde«. EF-domstolen har godkendt strejkeret I sidste uge afgjorde EF-domstolen, at det var i orden at strejke mod det finske rederi Viking, der ville flytte til Estland for at få billigere arbejdskraft. »Viking-dommen og generaladvokatens udtalelse i Vaxhom-sagen anerkender retten til konflikt. Den danske fagbevægelse har altså ret til at konflikte mod en udenlandsk virksomhed for at opnå overenskomst på danske løn- og arbejdsvilkår, hvis konfliktens mål og midler er rimelige«, siger Klaus Pedersen. Arbejdsgivere: Konfliktretten er nødvendig I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er opfattelsen den samme. »Der er en grundtone i generaladvokatens udtalelse og EF-domstolens afgørelse i Viking-sagen, som gør os fulde af fortrøstning om, at vi får lov at opretholde den danske model. Det er ikke, fordi vi elsker konfliktretten, men den er nødvendig i den danske model. Arbejdsgiverne skal have mulighed for at lockoute, og arbejdstagerne ret til at strejke, hvis ikke man kan blive enige, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, 60.000 udstationerede udlændinge arbejder i Danmark Ifølge DA er der i øjeblikket omkring 60.000 udstationerede udlændinge, som arbejder i Danmark, men er ansat af et firma i deres hjemland.
