Arbejdsløse akademikere føler sig modarbejdet og demotiveret af det offentlige jobformidlingssystem. Kontrol, kontrol og atter kontrol og lange foredrag om rådighedsregler, sådan beskriver akademikere deres møde med jobcentre, a-kasser og private konsulenter, der skal hjælpe jobsøgende. Individuel rådgivning og støtte til at finde relevante arbejdspladser hører til gengæld til sjældenhederne ifølge to undersøgelser, der bygger på tilbundsgående interview med ledige højtuddannede, fra henholdsvis analyseinstituttet Gads Research og Akademikernes Centralorganisation (AC). Ingen individuel samtale 29-årige Maria Toronczyk, der blev færdig som cand.mag. for godt et halvt år siden, fortæller om sit møde med ’systemet’. Hun havde netop afsluttet sin uddannelse, ville vildt gerne have et job og havde ventet en individuel samtale. Men nej: »Vi sad nok 20 arbejdssøgende, og det var ikke, fordi vores situationer lignede hinandens. Der sad en biolog ved siden af mig, og der var også folk i 50’erne. Vi fik en indføring i reglerne om at stå til rådighed af en medarbejder fra a-kassen, mens andre kontrollerede, at vi havde søgt de fire stillinger, som vi skulle i løbet af en måned for at dokumentere, at vi var aktivt jobsøgende«, fortæller hun. Systemet demotiverer akademikere I løbet af de seneste tre år er det lykkedes de udskældte kommunale jobcentre at få 30.000 kontanthjælpsmodtagere i job.
I december styrtdykkede arbejdsløsheden til under 75.000 ledige. Situationen er bare ikke så opløftende for ledige akademikere. Mens arbejdsløsheden sidste år nåede ned på 2,7 procent, så er for eksempel magisterarbejdsløsheden på 4,3 procent. »Jobcentrene er åbenbart ikke gearet til at hjælpe ledige akademikere, der er motiverede til at søge arbejde, men møder dem med regler og lovgivning, så de i stedet føler, at de bliver decideret demotiveret og modarbejdet,« siger seniorkonsulent Kasper Andreasen fra Gads Research, der har gennemført tretimers interview med syv tilfældigt udvalgte arbejdsløse akademikere. Brugbar rådgivning en mangelvare En mur af regler og mistillid var også 30 arbejdsløse højtuddannede fra Rudersdal Kommunes oplevelse. »De må opfinde to parallelle verdner for at kunne fungere. Den officielle verden: a-kasse, jobcentre og Andre Aktører (private jobformidlere, red.), hvor samtalerne glider i et med hinanden som velstruktureret ’samtalefabrik’, og så deres egen private verden, hvor de kæmper for at vende tilbage til arbejdsmarkedet«, siger konsulent Grete Kernn-Jespersen, Frie Konsulenter, der for AC har lavet undersøgelsen af de 30 arbejdsløse akademikeres oplevelser. »Jeg mødte ikke nogen, som gerne ville ’putte’ sig på understøttelse. De ville gerne forsørge sig selv, men oplevede sjældent, at der var brugbar viden, rådgivning eller virksomhedskontakt at hente i det offentlige system«, siger Kerrn-Jespersen. Kontrol er nødvendig Noget af det, de ledige akademikere reagerer på, er, at de skal søge mindst fire job om måneden for at dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. »Vi kommer ikke uden om, at akademikerne skal gøre en indsats for at søge arbejde, og vi er nødt til at kontrollere, at det sker«, siger arbejdsmarkedschef Michael Kornager fra Jobcenter København. Uddannelser matcher ikke efterspørgslen En af årsagerne til, at de ledige skal presses til at søge bredt, er ifølge arbejdsmarkedschefen, at deres uddannelser ofte ikke matcher det, som virksomhederne efterspørger.
