Hvis du har tænkt dig at bruge tre-fire år på en videregående uddannelse, så er der langt flere lønkroner i at blive diplomingeniør og få job i et privat firma end at bruge kræfterne på at blive sygeplejersker og få job på et offentligt sygehus. Privat ansatte med en mellemlang videregående uddannelse som for eksempel diplomingeniør, bygningskonstruktør, journalist eller lignende, der typisk tager omkring fire år, tjener i gennemsnit 35 procent mere end offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse inden for sundhedsområdet, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). »Vælger et ungt menneske en mellemlang uddannelse, som sigter på det private erhvervsliv, så har han udsigt til at tjene godt 35 procent mere end hende, der vælger en sundhedsuddannelse«, siger seniorforsker Mona Larsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Analysen er lavet på baggrund af løntal fra Danmarks Statistik op til 2006.
Ligeløn central under forårets konflikt Ligeløn spillede en central rolle under forårets forhandlinger om overenskomster for 800.000 offentligt ansatte, men i første omgang lykkedes det blot fagbevægelsen at få nedsat en lønkommission, som blandt andet skal kortlægge løn i forhold til køn og uddannelse. »Analysen dokumenterer, at vi med de mellemlange uddannelser har det største løngab i forhold til det private arbejdsmarked. Det var det, vi sagde, under overenskomstforhandlingerne. Og nu siger vi det igen med ny argumentation«, siger formand Connie Kruckow, Sundhedskartellet, der har bestilt analysen. »Det er en bombe under velfærdssamfundet, hvis ikke der sker noget på lønfronten. De unge forsvinder, og vi ved, at et velfungerende sundhedsvæsen er noget, som danskerne opfatter som noget helt centralt i velfærdssamfundet«, siger Connie Kruckow og peger på, at der står 2.400 sygeplejerskestillinger ubesatte.
50.000 på vej på pension I løbet af de næste ti år går op mod 50.000 ansatte i sundhedsvæsnet på pension, viser tal fra deres pensionskasse PKA. Og det kniber med at få de unge til at vælge uddannelser, der sigter på et job i det offentlige, så også en forsker er bekymret. »Det bliver vanskeligere og vanskeligere at fastholde og rekruttere personale. Man kan frygte, at de bedst kvalificerede vil søge ind i uddannelser, der sigter på det private erhvervsliv. Det vil ramme kvaliteten af velfærdssamfundet, hvis de dygtigste søger andre uddannelser«, siger arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen, AU. Seniorforsker Martin Munk (SFI) peger på, at familiebaggrund, tradition og netværk spiller en rolle for, hvilke job et ungt menneske kan forestille sig at arbejde i, men lønnen spiller også en rolle. »Interesse for faget spiller naturligvis en afgørende rolle, men de seneste år har der været meget fokus på løn. Det har givetvis haft indflydelse på søgningen til de uddannelser, som sigter på offentlig ansættelse. Tidligere var der større accept af, at man ikke fik så høj løn, men til gengæld var der mening med jobbet«, siger Martin Munk, der peger på, at offentlige job er kommet til at ligne private: »Alt bliver vejet og målt i den offentlige sektor. Der er elevplaner, håndholdte computere, der registrerer tidsforbrug, og så videre, så forskellen er ikke længere så stor, men lønnen er bare ikke så høj«. Kommission arbejder Lønkommissionen skal være færdig med sit arbejde i 2010, men allerede nu kridter Connie Kruckow banen op til de næste overenskomstforhandlinger i 2011. »Der skal penge på bordet, men det store løngab er et politisk problem, som kræver et særligt politisk initiativ at løse. Vi kan ikke løse problemet ved de almindelige overenskomstforhandlinger«, siger Connie Kruckow, der repræsenterer bl.a. sygeplejersker og fysioterapeuter. 95 procent af landets offentligt ansatte sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og andre med mellemlange uddannelser på sundhedsområdet er kvinder. »Løngabet mellem private og offentligt ansatte med mellemlange uddannelser har ligget ret konstant de sidste 10 år, som vi har undersøgt«, siger Mona Larsen. To ud af tre privatansatte med mellemlange uddannelser er mænd. Lønforskellene kan ikke forklares med, at de privatansatte mænd har mere erfaring. »På det offentlige område har de oven i købet mere erhvervserfaring, hvilket alt andet lige skulle give en højere løn«, siger seniorforskeren Mona Larsen. Privat ansatte har i gennemsnit 16,9 års erfaring, mens de offentligt ansatte har 17,7. Det lykkedes ikke at træffe formand Bent Hansen (S), Danske Regioner, der er arbejdsgivere for sygeplejersker og andet sundhedspersonale.