Polakker snydes for løn og trues med tæsk

En gruppe polske arbejdere demonstrerede i 2007 foran en virksomhed i Rødovre, som - sagde de - havde snydt dem for løn.
En gruppe polske arbejdere demonstrerede i 2007 foran en virksomhed i Rødovre, som - sagde de - havde snydt dem for løn.
Lyt til artiklen

Fire ud af ti herboende polakker er på et eller andet tidspunkt under deres ophold i Danmark blevet snydt for løn af deres arbejdsgiver. Det viser en omfattende undersøgelse af polakkernes tilværelse og arbejdsvilkår, som offentliggøres mandag. Og det er »rystende«, mener arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen, der sammen med kollegaen Nana Wesley Hansen står bag rapporten. »Det fortæller os, at mange polakker er beskæftiget i periferien af det danske arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere er useriøse og måske ligefrem spekulerer i at udnytte deres arbejdskraft. Det understreger, at der kan være et behov for opmærksomhed omkring denne gruppe fra samfundets side«, siger han. 32 procent af de adspurgte polakker svarer desuden, at de på et eller andet tidspunkt er blevet truet med fyring af arbejdsgiveren – og 17 procent er direkte blevet truet med vold på arbejdspladsen. LO laver hotline på polsk »Det er dybt, dybt bekymrende. Det fortæller, at de er beskæftiget i den nederste del af arbejdstagerpyramiden, hvor der er mange arbejdsgivere, der ikke er deres ansvar bevidst«, siger sekretær i LO Marie-Louise Knuppert, der også mener, at myndighederne svigter deres rolle. »Men det er naturligvis også vores ansvar i fagbevægelsen at hjælpe disse mennesker. Der venter os en stor udfordring«, erkender hun. LO har nu sammen med en stribe fagforbund etableret en telefonhotline på polsk, der giver svar på alskens spørgsmål om job og ophold i Danmark. »Mange af de her mennesker kan slet ikke sproget og står derfor meget famlende på det danske arbejdsmarked. Og da mange har taget ægtefællen og deres små børn med, er de ekstra sårbare og afhængige af gode råd om deres rettigheder«, siger Marie-Louise Knuppert. Reklame på Polens-færger Hotlinen med navnet Halo Kolego – polsk for ’Hej kollega’ – indeholder dels forudindspillede informationer, men giver også mulighed for at komme i direkte kontakt med en konsulent.

LO reklamerer blandt andet for hotlinen på færgerne til Polen, i polske supermarkeder og i den polske kirke i København. I undersøgelsen blandt polakkerne svarer 18 procent, at de er arbejdsløse – men ingen af dem modtager understøttelse fra det offentlige, selv om de har krav på det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her