De ældre bliver i jobbet. Den tiltagende økonomiske krise presser tilsyneladende ikke ældre medarbejdere på efterløn for at give plads til yngre folk. I maj var der 6.000 færre på efterløn end i maj 2008, før krisen satte ind. »Det er overraskende. Under højkonjunkturen var det jo logisk nok, at folk udskød deres tilbagetrækning, men det havde været forventeligt, at der opstod et pres for, at ældre medarbejdere trækker sig tilbage, når virksomheder gennemfører sparerunder og skal af med folk«, siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsløsheden er fordoblet Den samlede arbejdsløshed er nu dobbelt så stor som i 2008. Den steg med 4.100 fra april til maj og nærmer sig nu 100.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men den nærmest eksplosive udvikling har altså ikke smittet af på søgningen til efterlønsordningen. I øjeblikket er det ellers de store årgange fra slutningen af 1940’erne, som har muligheden for at gå på efterløn, men en mindre og mindre andel af de plus 60-årige vælger efterløn. Da højkonjunkturen buldrede af sted i de første måneder af 2007, var godt 54 procent af dem, som havde muligheden, gået på efterløn. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen nu er nede på lige godt 50 procent. Holdningen til ældre ændret I Ældre Sagen bliver tallene fulgt måned for måned af frygt for, at den stigende arbejdsløshed skal udløse et pres på især de ældre ansatte. »Ingen af vores pejlemærker lyser rødt. Vi holder for eksempel nøje øje med, at der ikke opstår et særligt ledighedsproblem for folk over 55 år. Og det er der foreløbig ikke opstået under denne krise«, siger økonom Peter Halkjær, Ældre Sagen. »Selv om ledigheden er eksploderet inden for træ-, industri- og byggeområdet, er de ældre ikke overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. Det var ellers et helt almindeligt billede for nogle år siden«.
Økonomisk attraktivt at vente et par år Der kan være flere grunde til faldet i efterlønnere. Det 10 år gamle efterlønsforlig fastholdt retten til at gå på efterløn som 60-årig, men det er økonomisk mere attraktivt at vente med at gå på efterløn som 62- eller 63-årig. Og der er en præmie på 135.000 kr. til de 65-årige, som ikke benytter muligheden for at gå på efterløn. »Nogle venter måske også med at trække sig, fordi deres pensionsordning er blevet mindre værd på grund af kursfald«, siger Frederik I. Pedersen. Ældre Sagen vurderer, at de seneste års højkonjunktur har ændret holdningen til ældre medarbejdere. »Virksomhederne har fået øje for, at de ældre er en ressource, som ikke skal smides på porten«, siger Peter Halkjær. Men hvad med afdelingschefen, der skal skille sig af med en medarbejder og står med to dygtige folk – en ung familiefar og en mand i efterlønsalderen. »Hvis afdelingschefen vælger den ældre, så er der stor sandsynlighed for, at vi vinker farvel til en mand på arbejdsmarkedet for altid. Den ældre vil være fristet til at forlade arbejdsmarkedet i stedet for at kaste sig ud i jagten på et nyt job. Og det er i øvrigt også ulovligt at afskedige med henvisning til alder. Og det gør man jo indirekte, hvis man tager hensyn til muligheden for efterløn«, siger Peter Halkjær. Bankøkonom: Vigtigt at de ældre bliver i job I Nordea betragter cheføkonom Helge Pedersen det som helt afgørende at fastholde de ældre i job. »I øjeblikket står vi den værste krise siden Koreakrigen. Det kan være fristende at lægge pres på de ældre for at vige pladsen for de unge, men hvis de ældre først har forladt arbejdsmarkedet, kommer de ikke tilbage. Og i løbet af få år får vi brug for arbejdskraft«, siger Helge Pedersen.