Landets kommuner har de seneste år ansat indvandrere og efterkommere i tusindvis. I 2007 var der 32.543 med anden etnisk baggrund ansat i kommunerne, men blot et år efter var det tal vokset til 37.058. På et enkelt år er der altså ansat godt 4.500 flere indvandrere i kommunerne – en stigning på 14 procent, viser en kortlægning fra KL’s nyhedsbrev, Momentum. »Kommunerne har de sidste par år haft meget fokus på at tiltrække indvandrere, og den indsats bærer nu frugt. Nu forsøger vi at fastholde de nye. Det handler om at udnytte de kompetencer, som folk har, og hjælpe dem på områder, hvor de ikke er stærke. Det kan være sprogvanskeligheder«, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der også er formand for KL’s Løn- og personaleudvalg. Nødvendigt at udvide jagtterrænet Der blev fra 2007 til 2008 ansat 7.300 flere i kommunerne til at pleje ældre, passe børn, gøre rent og så videre – hele 60 procent af de nyansatte var indvandrere. Traditionelt har kommunerne ellers ikke ansat så mange indvandrere som fabrikker, rengøringsfirmaer og andre private virksomheder. Men den buldrende højkonjunktur har gjort det nødvendigt at udvide jagtterrænet, vurderer forsker. »Særligt de seneste år af højkonjunkturen var det svært at finde nye folk. Det har formentlig fået kommunerne til at søge i indvandrernes rækker«, siger arbejdsmarkedsforsker Christian Albrekt Larsen, Aalborg Universitet, der også peger på, at 300-timers reglen kan have fået indvandrerægtepar på kontanthjælp til at være mere aktive i jobjagten, fordi de risikerer at miste en del af hjælpen.
Ledigheden lægger dæmper på udviklingen Nu er arbejdsløsheden så fordoblet på et år, så den i juni rundede 100.000. »Vi kommer næppe til at se så eksplosiv udvikling i år. Men når den aktuelle krise er forbi, så vil der igen mangle folk til de kommunale job, f.eks. i ældreplejen, og her vil indvandrere være en mulig arbejdskraftreserve«, siger Albrekt Larsen. Indvandrerne er fortsat i høj grad ansat som rengøringsfolk og i omsorgsjob. Men de har efterhånden fået foden indenfor i børnehaver og i kontorjob, og navnlig efterkommerne bryder det traditionelle mønster. Hver 20. indvandrer sidder f.eks. på kontor eller har et it-job, mens 13 procent af kommunalt ansatte efterkommerne har et kontor- eller it-job. Varig integrationsgevinst »Det har stor betydning, at indvandrere kommer over i andre job end f.eks. rengøring, hvor de i meget høj grad arbejder alene eller sammen med andre med en tilsvarende baggrund. Der er ikke meget integration i at gå alene en tidlig morgen og gøre rent på rådhuset«, siger adjunkt og ph.d. Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering (RUC). Ifølge forskeren kan det store boom i kommunalt ansatte indvandrere give en varig integrationsgevinst. »Kommunerne skærer jo ikke ned i antallet af ansatte som private virksomheder gør i øjeblikket. De indvandrere, som har fået foden indenfor, vil have gode chancer for at blive i jobbet«, siger han.