Trods krise og stigende arbejdsløshed krydser stadig flere udlændinge fra ikke EU-lande grænsen for at arbejde i Danmark. I de første 11 måneder af kriseåret 2009 kom der næsten 3.400 udlændinge til landet på den såkaldte beløbsordning, som kræver, at medarbejderne tjener mindst 375.000 kroner om året. I 2007, hvor arbejdsløsheden var rekordlav, kom der godt 1.700 udlændinge på beløbsordningen. Dengang var beløbsgrænsen på 450.000 kroner i årsløn.
Systematisk import af løntrykkere
Fagbevægelsen mener, beløbsordningen bliver brugt til systematisk import af højtuddannede løntrykkere.
»Sænkningen af beløbsgrænsen er løndumping ad bagvejen. Det gør det endnu sværere, end det er i forvejen, for nyuddannede ingeniører at finde arbejde. De ingeniører, der kommer ind, er i direkte konkurrence med nyuddannede danske ingeniører, som de underbyder kraftigt«, siger formand Morten Thiessen, Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg.
Ingeniørforeningen vil nu have beløbsgrænsen hævet til 450.000 kroner igen.
900 indere i centrum Sagen er blevet brandvarm efter, at det er blevet afsløret, at it-virksomheden CSC har hentet op mod 900 indiske it-folk til landet og betalt dem lønninger langt under det, deres danske kolleger får. De indiske it-folks løn er stykket sammen af en indisk månedsløn på 3.000 til 5.000 kroner, diæter på 8.500 kroner og en fri bolig. Det skulle give den månedsløn på godt 31.000 kroner, en udenlandsk specialist skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark. »Forholdene hos CSC er kommet frem på grund af en modig inder, der gik til os«, siger forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen, it-fagforeningen Prosa.
