Peder Larsen bruger mange timer på de danske landeveje, når han kører fra byggeplads til byggeplads.

Som kvalitets- og arbejdsmiljøchef i byggefirmaet Jorton A/S med 350 ansatte skal han rundt på firmaets godt 40 igangværende byggepladser for at sikre, at håndværkere og andre bygningsarbejdere bruger hjelme, sikkerhedssko og andet af det foreskrevne sikkerhedsudstyr. »Det gik op for os, at arbejdsulykkeforsikringen bare steg og steg«, siger Peder Larsen, der har base på Jortons kontor i Aarhus. Forstuvede fødder, brækkede fingre, muskelforstrækninger og andre banale arbejdsulykker koster sammen med de alvorligere arbejdsulykker hvert år byggebranchen milliarder af kroner, viser en analyse fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT).
Skade stopper også kolleger Og selv banale ulykker koster relativt mange penge. Den skadede kan ikke arbejde mere på ulykkesdagen, andre medarbejdere ser ulykken og kommer til for at hjælpe, så arbejdet går i stå. Der skal måske ringes efter en ambulance, eller nogle kollegaer skal en tur med på skadestuen. Den skadelidte skal have fuld løn i de første 14 dage, og der skal suppleres til fuld løn fra sygedagpenge under resten af sygefraværet, men derudover skal den skadede medarbejder undværes, så der skal rokeres om på arbejdspladsen og måske hentes en afløser ind. På kontoret skal ulykken håndteres administrativt i forhold til for eksempel forsikringsselskabet, og i den mere kuriøse ende skal der sendes blomster og chokolade til skadede, for blot at nævne enkelte ting. »Som samfund spilder vi en helvedes masse penge, hver gang nogen kommer til skade. Og så er der masser af lidelse forbundet med ulykker. Det kan den, som kommer til skade, mærke i mange år fremover, og så er det i mange tilfælde slet ikke nødvendigt, at ulykken sker, hvis man havde tænkt sig lidt om og fulgt sikkerhedsforskrifterne«, siger formand for BAT’s miljøudvalg Jørn Erik Nielsen. Mange bække små BAT-kartellet har gennemgået seks typiske arbejdsulykker, som det fremgår af grafikken. Den gennemsnitlige pris for de seks ulykker, der forekommer relativt udramatiske, er på 35.460 kroner. Når selv mindre arbejdsulykker løber op i den størrelsesorden, ender det med at blive dyrt. Det fremgår af den seneste regnskabsanalyse fra organisationen Dansk Byggeri, at den gennemsnitlige overskudsgrad i byggefirmaer i øjeblikket er på 1,7 procent. Det betyder kort fortalt, at et firma skal omsætte for mere end 2 millioner kroner for at hente et overskud på godt 35.000 kroner. Der blev sidste år anmeldt 4.522 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, men Arbejdstilsynet vurderer, at det blot er hver anden arbejdsulykke, der bliver anmeldt. Der er altså formentlig omkring 9.000 arbejdsulykker om året i byggeriet. Hvis hver enkelt ulykke kræver, at omsætningen bliver øget med 2 millioner kroner, skal byggebranchen øge omsætningen med omkring 19 milliarder kroner. Det skal ses på baggrund af, at hele byggebranchen omsatte for 174 milliarder kroner i 2009.
Ekspert: Flugter med andre analyser Det undrer ikke en arbejdsmarkedsforsker, at arbejdsulykker koster byggebranchen et betydeligt milliardbeløb. »Det flugter godt med andre analyser. Både arbejdsulykker, der rammer medarbejderne fysisk og psykisk, er samfundsmæssigt meget dyre, så det er kæmpesummer, der er på spil, hvis blot en del af dem kan undgås«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet. Forskeren forudser, at der i de kommende år vil blive fokus på at undgå arbejdsulykker. »Det er ikke humanisme, der driver udviklingen. Virksomheden går benhårdt efter, om det kan betale sig at sætte ind over for uheld, og er der penge at spare, vil virksomhederne forsøge at gøre det. Og samfundet vil være optaget af at undgå, at folk bliver uarbejdsdygtige, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft og vil få brug for folk på arbejdspladserne«, siger Henning Jørgensen. Ulykker koster de store opgaver I Jorton kan Peder Larsen sagtens se besparelsen ved at undgå arbejdsulykker. »Jeg er overrasket over, at tallet i BAT’s analyse ikke er større. På bare fem år har uheld kostet os et tocifret millionbeløb alene i forsikring«, siger Peder Larsen, der for tre år siden fik til opgave at nedbringe antallet af arbejdsulykker. I den tid er antallet faldet med 60 procent. »Hvis man skal prækvalificeres til at byde på de store opgaver, kan man ikke have for mange arbejdsulykker. Så kommer man slet ikke i betragtning. Derudover bliver bøderne tredoblet fra oktober, så hvis vi kan klandres for en ulykke, er det ikke 20.000 kroner i bøde, men 60.000 kroner«, forklarer Peder Larsen. Jorton vil gerne have fat i de store opgaver. Firmaet havde overskud i 2009, men blev ramt af byggekrisen og kom ud af 2010 med underskud.
Realistisk at skære ulykker med 25 procent Der blev i 2009 ifølge Arbejdstilsynets årsopgørelse anmeldt 4.669 og i 2010 4.522 arbejdsulykker. Det er omkring 1.000 færre end i årene forud, men samtidig er der heller ikke gang i så meget byggeri. »Det er et realistisk mål at bringe antallet af ulykker ned med 25 procent. Det lykkedes at få ulykkesantallet ned under kampagner, men når kampagnen er slut, stiger det igen« siger Jørn Erik Nielsen, der gerne så, at alle medarbejdere på byggepladser blev udstyret med et sikkerheds-id-kort. »Det kunne dokumentere, at de ansatte havde gennemgået en sikkerhedsuddannelse. Vi ved for eksempel, at de østeuropæiske arbejderes ulykkesfrekvens er højere end andres«, siger Jørn Erik Nielsen. »Der skal gøres en indsats hele tiden året rundt. Jeg kører konstant rundt på de 40 til 45 arbejdspladser, som vi har i gang. Og de ved aldrig, hvornår jeg kommer«, siger Peder Larsen.