Schweiz var et uundgåeligt mål for den amerikanske journalist Eric Weiner, da han år tilbage rejste verden rundt for at skrive en bog om lykke.
»Kun schweizerne kan få tyskerne til at fremstå sjuskede«, skriver Eric Weiner i sin bog fra 2007, hvor han erklærer sig »forelsket« i det schweiziske jernbanenet, hvor indbyggerne bag de berømte ure fra Swatch kører i tog til tiden.
Nuvel, det er blot en karikeret anekdote fra en bog. Men der er noget om snakken, siger også honorarkonsul Tim Marschall fra Zürich, hvor han til daglig er leder Jyske Banks afdeling i landets største by, Zürich.
»Schweizerne driver en grundlæggende sund og effektiv økonomi – såvel politisk som privatøkonomisk. Derfor har landets valuta en tendens til styrkelse de seneste år med kriser i økonomierne rundt omkring i verden«, siger han.
LÆS MERE Overraskende melding fra centralbank starter en »bølge af usikkerhed«
Den schweiziske nationalbank (SNB) sendte i torsdags chokbølger gennem den finansielle verden, fordi direktør Thomas Jordan bekendtgjorde, at banken ikke længere vil lægge et loft over valutakursen, sådan som det ellers har været praksis i tre år.
I en periode med tilspidset gældskrise i eurozonen kæmpede SNB i 2010 og 2011 for at holde kursen på schweizerfranc for at undgå en situation med så stærk en valuta, at det ville blive mere end ualmindelig dyrt for udlandet at importere varer fra Schweiz. Resultatet blev en kunstig grænse på 1,20 franc per euro.
Med meldingen i torsdags gav nationalbanken imidlertid frit løb, hvilket en overgang fik schweizerfranc til at stige med 15 procent, og euroens svækkelse ventes kun at accelerere, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) i næste uge forsøger at sparke mere gang i eurolandenes økonomi ved at opkøbe statsobligationer.
LÆS MERE
'Super-Mario' advarer politikere: I kan tabe skrøbeligt opsving på gulvetDen schweiziske økonomi har længe været kendt som en af verdens mest stabile med meget lav arbejdsløshed, orden i statsfinanserne og et af de rigeste lande målt på bruttonationalprodukt per indbygger.
Historisk set har ikke mindst landets status som neutralt været med til at give det et stempel som sikker havn, og på den konto scorer store finanshuse som UBS og Credit Suisse stadig højt.
»Kapitalen som forvaltes i Schweiz vokser stadig – også selv om det bliver indberettet til skattemyndighederne. Uro i Ukraine, eurozonen og andre geopolitiske problemstillinger får stadig folk og kapital til at søge til Schweiz, fordi det er blevet anset som en sikker havn«, siger Tim Marschall.
Undgik boligboble
Foruden den virtuelle mur lige så stærk som alperne tæller Schweiz også giganter som fødevarevirksomheden Nestlé, medicinalfirmaerne Novartis og Roche samt industrikoncernen ABB
Men spørger man Tim Marschall skal en del af forklaringen også findes i schweizisk snusfornuft. Især små- og mellemstore virksomheder er i meget høj grad selvfinansierende, hvilket er et klart tegn på, at de er rigere og bedre har kunnet tåle negative perioder, påpeger han.
Og hvor Danmark sammen med mange andre lande de seneste år har været plaget af en boligkrise, der har forstærket finanskrisen, så har Schweiz ikke oplevet lignende rystelser. Det forklares blandt andet med en særlig regel om, at køber skal ligge inde med 20 procent af prisen i egenkapital, før de kan erhverve sig en bolig.
Samme ansvarlighed går igen, når schweizerne betaler mindre i skat, sådan at de selv bestemmer, hvor stor en sundhedsforsikring, de ønsker, og det er på sin vis det samme med de mange folkeafstemninger, der ellers ofte afføder forbavselse og et overbærende træk på smilebåndet i udlandet, mener Tim Marschall.
»Hvis man i min kommune beslutter at udvide skolen, så er det borgeren, der bestemmer. Hver enkel skal selv sige ja eller nej til den konkrete plan og det konkrete budget«, siger han.
Også et udskældt land
Selv om Schweiz ofte bliver udråbt til lidt af et paradis og scorer højt på mange parametre i internationale undersøgelser, så er det også et på mange måder et kontroversielt land.
Ikke kun har schweizerne modsat de andre lande i nabolaget valgt at stå uden for EU. I begyndelsen af sidste år skabte de harme mange steder, fordi et flertal i en folkeafstemning sagde nej til den aftale om fri bevægelighed for arbejdstagere, som de ellers har haft siden 2002.
LÆS MERE EU beklager Schweiz' lukkede dør for EU-borgere
Den samme form for harme i omverdenen over for det, som kritikere anser for selvtilstrækkelighed, har også været på spil i spørgsmålet om den bankhemmelighed, som landet i mange år har stået fast på. Et emne, der tidligere har kastet Jyske Bank ud i en armlægning med DR, der bragte en kritisk dokumentar om bankens skatterådgivning.
LÆS MERE
Jyske Bank melder DR til politietNår man taler eksempelvis bankhemmelighed, så vil mange nok sige, at schweizerne ikke er ansvarlige eller solidariske?
»De seneste fem år har finanssektoren ryddet kraftigt op i kundekredsen, og står i dag meget bedre og moralsk korrekt end udlandet antager – også hvad skattetransparens angår. Men den store finanssektor bunder også i en professionel forvaltning og servicering på højt niveau«, siger Tim Marschall, der fremhæver, at en OECD-aftale om udveksling af konto- og formueoplysninger af skatterelevans træder i kraft i 2017.
En ting er sikkert, den flydende kurs for schweizerfranc vil være blandt samtaleemnerne, når bestyrelsesformanden for Google, den tyske kansler og de omkring 2.500 andre ledere fra verden over om præcis en uge stimler sammen til World Economic Forum - traditionen tro i den schweiziske alpeby Davos.
fortsæt med at læse
