Den administrerende direktør for legetøjsproducenten Mattel, Bryan Stockton, valgte mandag pludseligt at trække sig fra sin stilling. Opsigelsen kommer i kølvandet på, at legetøjsproducenten, der blandt andet producerer den kendte Barbiedukke, har meldt om et fald på 60 i nettoindtjeningen i fjerde kvartal.
Bryan Stockton har ikke blot fungeret som administrerende direktør, da han samtidig også har været bestyrelsesformand for Mattel. Opsigelsen kommer på et tidspunkt, hvor Mattel, der udover Barbie også producerer de populære legetøjsbiler Hot Wheels, endnu engang har oplevet et svigtende julesalg.


























