Europas økonomiske krise skubber mange nye EU-lande ud på kanten af et sammenbrud i banker og statsbudgetter. Det truer med at udløse den største splittelse mellem øst og vest siden Jerntæppets fald for tyve år siden. Efter mere end et årti med kraftig vækst og eufori over optagelsen i unionen er de fleste østlandes økonomier i tilbagegang. Deres valutaer er under voldsomt pres, vestlige banker vil ikke låne dem penge – og de kan ikke betale de mange milliarder tilbage, som de har lånt.
Danske Bank har milliarder i klemme »Sammenbrud kan stadig undgås, men risikoen for statsbankerot i nogle østlande kan ikke afvises. Det truer banksystemet i flere vestlige lande«, siger cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank, der selv har 40 milliarder kroner i klemme i bankens østeuropæiske filialer – heraf 30 milliarder i de hårdt ramte baltiske lande. Og det er stærkt risikabelt, siger professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, Jesper Rangvid: »Danske Bank risikerer at tabe milliarder på risikable udlån til blandt andet de baltiske lande«, siger han. Endnu værre for Nordea For andre nordiske banker ser det endnu værre ud. Ifølge centralbankernes samarbejde, Bank for International Settlement (BIS) i Basel, har Nordea og de to store svenske banker Swedbank og SEB tilsammen lånt næsten 650 milliarder kroner til især de baltiske lande, Polen og Rusland.
Dansk eksport også i fare En nedsmeltning i Østeuropa risikerer imidlertid ikke kun at ramme banksektoren. Også danske eksporterhverv kommer til at miste milliardindtægter. »Væksten i Østeuropa er en af de væsentligste årsager til, at vi har oplevet fremgang i Danmark i de sidste ti år. Den drivkraft står vi til at miste nu. For mange eksportvirksomheder, der har satset benhårdt på det østeuropæiske marked, vil det være fatalt«, siger Jacob Warburg, der er cheføkonom i Danmarks Eksportråd. Endnu mere på spil i Tyskland For eurolandene står der endnu mere på spil. Den største økonomi, Tyskland, baserer i dag hele 15 procent af sin eksport på Central- og Østeuropa. Og mange store banker har god grund til bekymring på et tidspunkt, hvor de i forvejen vakler på grund af finanskrisen. Centralbanksamarbejdet BIS vurderer, at bankerne i eurozonen sidste år havde opbygget svimlende udeståender for over 8.700 milliarder kroner i Østeuropa. Det svarer til fem gange Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) eller næsten ni gange EU’s fælles budget. »Hvis de penge går tabt, vil det ramme banker i Vesteuropa hårdt. Mange af bankerne i øst er ejet af moderbanker i vest, så man kan ikke tillade sig at lade dem sejle deres egen sø«, siger Zsolt Darvas, senioranalytiker i den europæiske finanstænketank Bruegel: »Især de tre baltiske lande samt Ungarn, Rumænien og Bulgarien nærmer sig katastrofen«, siger han. Alvorlige spændinger i EU Zsolt Darvas advarer ligesom andre eksperter om, at statsbudgetterne i de seks mest skrøbelige østlande næppe vil kunne bære at redde krakkede banker. Hvis de falder, vil effekten derfor bølge videre til eurolande som Østrig, Belgien og Italien, der har meget store udeståender i Østeuropa. »Det skaber alvorlige spændinger i EU. Mens et land som Østrig har en sund økonomi, så har Belgien og Italien i forvejen selv meget stor statsgæld, så det truer også dem«, siger Darvas. Beskyldinger om protektionisme Frygten for, at en serie af krak i Central- og Østeuropa kan forværre krisen mod vest, kommer på et tidspunkt, hvor EU-landene beskylder hinanden for protektionisme og økonomisk nationalisme. Forleden tilbød Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank lån for over 180 milliarder kroner til Østeuropa. Men politikere i øst advarer om, at det ikke hjælper, så længe eurolande som Frankrig favoriserer egne banker og industri. Krisetopmøde i EU i dag Striden overskygger endnu et EU-krisetopmøde i Bruxelles søndag, hvor lederne fra ni østlande anført af Polen holder et separat formøde for at gøre fælles front. Tjekkiets regeringsleder og siddende unionsformand, Mirek Topolanek, advarede i fredags om, at selve solidariteten i EU’s indre marked står på spil: »Dette system af subsidier og illegitime lån vil ikke bære den ønskede frugt, men i stedet skabe vredens druer«.