Efter 15 år med VK-regeringens skattestop betaler ejerne af enfamiliehuse i Danmark i dag betydeligt mere i samlede boligskatter som i 2000.
Boligskatterne er ikke kun steget i kroner og ører fra i gennemsnit 11.700 til 20.300. Husejerne betaler også hvert år en højere andel af ejendommens samlede værdi i boligskat.
I 2000 betalte ejerne de 1,2 procent af den samlede ejendomsværdi i ejendomsværdiskat og grundskyld. I dag er det tal steget til 1,3 procent.
Det fremgår af en opgørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets skatteudvalg.
Skævhed i boligbeskatningen
»Det viser, at det er en illusion at tale om, at den daværende VK-regering lavede et effektivt skattestop for boligejerne«, siger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som har bedt skatteministeren om tallene.
Han hæfter sig ved, at der udover stigningen for ejerne af enfamiliehuse er sket en markant ændring i beskatningen af boligejerne i Danmark.
Det er nemlig kun ejerne af enfamiliehuse, der har fået en skattestigning, når skatten måles som en procent af den samlede ejendomsværdi. Her er skatten steget fra 1,2 procent til 1,3 procent. For de boligejere, der bor i ejerlejligheder, er skatten faldet fra 1,1 procent til 1,0 procent af den samlede ejendomsværdi.
»Det viser, at der er kommet en voldsom skævhed i boligbeskatningen i Danmark. I 2000 lå beskatningen af enfamiliehuse og ejerlejligheder tæt på hinanden, men der er sket det, at de er rykket fra hinanden, så ejere af enfamiliehuse bliver betydeligt hårdere beskattet end ejere af ejerlejligheder«, siger Ole Birk Olesen.
Grundskylden har fået lov til at stige
Han nævner som eksempel, at ejeren af et hus i Albertslund for 15 år siden betalte 15 procent mere i boligskatter end ejeren af en ejerlejlighed til samme værdi. I dag er forskellen vokset til 64 procent.
»Det er sket uden, at politikerne har sagt eller ment, at man skulle begynde at beskatte huse hårdere end lejligheder. Jeg tror ikke, det har været intentionen. Jeg kan ikke tro, at nogen har ønsket at gøre det hårdere skattemæssigt at bo i et enfamiliehus end at bo i en lejlighed til samme værdi, men det er det, der er sket«, siger Ole Birk Olesen.
Forklaringen er, at mens ejendomsværdiskatten har været låst fast, så har grundskylden, der betales af grundens værdi fået lov at stige med op til syv procent om året, og det har mere end opvejet skattestoppet for ejendomsværdiskatten.
Fremhæver skat som en positiv skat
Skatteminister Karsten Lauritzen oplyser i sit svar, at den gennemsnitlige grundskyld for enfamiliehuse er steget fra 0,5 procent til 0,7 procent af ejendomsværdien i de 15 år, hvor der samtidig er sket en markant stigning i både grundværdier og ejendomsværdier.
I kroner og ører er der tale om en stigning i grundskylden fra 5.100 kroner til 10.700 for den gennemsnitlige ejer af et enfamiliehus, oplyser skatteministeren, der dog fremhæver denne skat som en positiv skat.
»Grundskylden er økonomisk set en god skat, idet den som udgangspunkt ikke svækker tilskyndelsen til at spare op eller arbejde«, skriver skatteministeren. Han peger også på, at grundskylden i vidt omfang holder priserne nede, så boligudgiften samlet set ikke bliver dyrere for nye boligejere.
Rammer hårdest i hovedstadsområdet
Ole Birk Olesen er dog helt uenig i, at grundskylden er en god skat. Han mener, at den er uretfærdig.
»Jeg synes, at folk skal beskattes efter deres skatteevne. Den retfærdige skat er en skat, der udgør en procent af ens indkomst, for så er skatten neutral og folk betaler det samme, uanset om de har valgt en livsstil med et hus og en lille have, er rødhårede eller har den ene eller anden religion. Hvis man vælger at beskatte folk hårdere, fordi de har en grund, så er det ikke en neutral skat længere«, siger han.
Skatteministerens tal viser også, at boligbeskatningen er forholdsmæssigt betydeligt hårdere i hovedstadsområdet end i Jylland.
Hårdest beskattet er boligejerne i disse kommuner, hvor skatten udgør mere end 1,7 procent af ejendomsværdien: Albertslund, Ballerup, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hvidovre, København og Lejre.
Lavest er beskatningen i disse kommuner, hvor den udgør 1,0 procent eller mindre af den samlede ejendomsværdi: Herning, Holstebro, Horsens, Lemvig, Læsø, Morsø, Samsø, Skive, Thisted og Vesthimmerland.
fortsæt med at læse
