Politiken torsdag: Store kursfald på børsmarkederne i verdens økonomiske magtcentre, USA, Japan og Europa, kan give verden det afgørende puf ud over afgrunden. For hver dag der går med aktiekursfald rykker en egentlig recession i både USA og Japan nærmere. Og selv om Europas økonomier - herunder den danske - har kræfter til at stå imod et stykke ad vejen, er lavere økonomisk vækst uundgåelig. Lige nu følger økonomerne især udviklingen i USA og Japan. Usikker økonomi Finanskrisen, der hærgede Asien og Latinamerika for to-tre år siden lurer i kulissen, og kun meget drastiske forsøg på at hive Japans økonomi op af sumpen kan øjensynligt forhindre at det går galt. »Japan er nødt til at prøve at fremtvinge inflation, så man straffer opsparing og i stedet får gang i forbruget«, siger Carsten Valgreen, afdelingsdirektør i Danske Bank. »Den japanske økonomi ser utrolig sårbar ud, og sandsynligheden for, at vi får en recession i USA stiger, den er snart fifty-fifty«, siger Carsten Valgreen med baggrund i de seneste kursfald på aktiebørserne. I Japan steg aktiekurserne dog marginalt i går, de europæiske aktiebørser faldt typisk med to til tre procent og i USA åbnede markederne med kursfald på en til to procent. På Fondsbørsen i København indkasserede aktieinvestorerne et tab på 2,6 procent, målt ved KFX-indekset over de 20 mest omsatte aktier. På vej mod bunden Alt kan ske, men stemningen er overvejende, at man sikkert ikke har set bunden endnu. Det kniber for økonomerne at følge op med konsekvensanalyser, men ét er sikkert: Aktiemarkederne er en hovednøgle til den fremtidige økonomiske vækst. »Aktiekurserne betyder meget mere for økonomien, end for 5-10 år siden. Langt flere privatpersoner har aktier i dag, og markedet er langt større, så derfor er der en meget tættere forbindelse mellem folks indkomster og aktiekurserne«, siger Carsten Valgreen om situationen i USA. For Japans vedkommende spiller aktiemarkedet også en nøglerolle. Ikke fordi private husholdninger sidder inde med store aktiebeholdninger - det gør de ikke - men det gør banksektoren. Bankernes soliditet er derfor direkte afhængig af aktiekursniveauet. Da det japanske aktieindeks, Nikkei-225, i øjeblikket flirter med det laveste niveau i 15 år, frygter mange analytikere et decideret kollaps i de japanske banker. Bankerne er selv bekymret. »Det vil blive meget hårdt i næste finansår (begynder 1. april, red. ), hvis Nikkei-indekset falder under 12.000 i gennemsnit«, sagde formanden for den japanske bankforening, Yoshifumi Nishikawa fra Sumitomo Bank forleden. Nikkei-indekset ligger faktisk i øjeblikket og svinger omkring 12.000. Problemet er, at japanerne har få redskaber tilbage. Adskillige offentlige vækstpakker er prellet af på forbrugere og erhvervsliv, og den japanske nationalbanks rente er med 0,15 procent så tæt på nul procent, som den kan komme. En rentesænkning til nul, som nok skal komme, synes således omsonst. Flere og flere - inklusive myndighederne - taler derfor om, at man bevidst skal pumpe penge ud i samfundet, altså lade seddelpressen køre. »Det er nok den eneste mulighed de har«, siger Carsten Valgreen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























