Politiken tirsdag: Uanset hvilket benzinselskab man tanker hos, ligner priserne hinanden. Det undrer erhvervsminister Ole Stavad (S), der er klar til at stramme lovgivningen, efter at en række danske storforbrugere af benzin og diesel har rejst mistanke om, at olieselskaberne har delt markedet imellem sig, så der reelt ingen konkurrence er. Flere tidligere ansatte i branchen er stået frem og har fortalt om prisaftaler, og i går indrømmede direktør Tage Kruse fra Hydro Texaco i Nyhederne på TV 2, at der er noget om snakken: »Jeg kan ikke løbe fra, at det er foregået«. Tage Kruse sagde dog, at det var sket inden 1998, da den ny konkurrencelov trådte i kraft. Enhedslistens Frank Aaen har krævet ministeren i samråd om det eventuelle oliekartel, og Ole Stavad, der ikke ønskede at kommentere sagen i gårsdagens avis, kom i løbet af dagen på andre tanker og sagde i går eftermiddag til Radioavisen: »Jeg er parat til at drøfte, om vi skal kigge på konkurrencelovgivningen og vurdere, om de redskaber, vi har, er tilstrækkelige«. Erhvervsministeren vil dog ikke komme med konkrete eksempler på, hvordan lovgivningen eventuelt skal strammes. Skovle og spader Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Mogens Koktvedgaard, der har konkurrenceret som speciale, mener ikke, at Konkurrencestyrelsen har brug for flere redskaber for at dæmme op for hemmelige prisaftaler: »De har fået alle de skovle, spader og hakker, der skal til. Det er bare om at tage fat. Det er ikke midler, der mangler«, siger Mogens Koktvedgaard. Han henviser til, at Konkurrencestyrelsen blandt andet har mulighed for - med en dommerkendelse i hånden - at lave razzia hos selskaber: »Konkurrencestyrelsen kan gå ind og beslaglægge alt i en virksomhed, og det er en temmelig vidtgående beføjelse«. Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge branchen, og der er lagt op til et langvarigt stykke hårdt arbejde, medmindre der kommer et uventet gennembrud, vurderer vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Niels Erik Monrad. Han forklarer, at Konkurrencestyrelsen har tre muligheder, når det gælder om at afdække karteldannelse: »Vi kan kræve oplysninger fra selskaber og bede om at få dem underskrevet af revisor eller advokat. Vi har også mulighed for selv at gå ud og skaffe oplysningerne, politiet bistår, hvis der er behov for det. Så har vi ret til at se computere, papirer, kalendere og lignende. Endelig har vi den mulighed at tale med folk, som vil give os oplysninger, men hvis vi skal bruge dem, skal de være villige til at stå frem som vidner i en eventuel politisag«. Niels Erik Monrad peger på, at de bøder, danske virksomheder risikerer, er beskedne, sammenlignet med det generelle niveau i EU: »I Danmark er der mulighed for at give forholdsvis små bøder i forhold til den fortjeneste, der kan være ved at overtræde loven. Derfor er afskrækningseffekten ikke så stor«.