Politiken fredag: Den såkaldte Salmonella Bovismorbificans, som myndighederne hidtil har betragtet som banal, fordi den kun gjorde få mennesker syge, giver i dag anledning til bekymring hos forskerne på både Statens Veterinære Serumlaboratorium og i Statens Serum Institut. Officielt har 51 danskere landet over været smittet indtil videre. I virkeligheden har mellem 10 og 20 gange så mange patienter sandsynligvis været syge af udbruddet, uden at myndighederne ved noget om det. Typisk fordi mange af patienterne ikke har søgt læge. Når stort set alle de salmonellaramte patienter er smittet med en enkelt DNA-bestemt salmonellabakterie, arbejder myndighederne ud fra en teori om, at det er en enkelt større fødevarefabrikant, som distribuerer varer til hele landet, der lige nu er årsag til udbruddet. Det oplyser seniorforsker Dorte Lau Baggesen fra Zoonosecentret under Statens Veterinære Serumlaboratorium. Salmonella Bovismorbificans er ikke værre end så mange andre salmonellatyper og er i hvert fald mindre farlig end f.eks den multiresistente Salmonella DT104. Men som ved alle andre salmonellaudbrud frygter myndighederne, at syge, svækkede eller gamle mennesker skal spise fødevarer med Salmonella Bovismorbificans og dermed få en så voldsom infektion, at de dør af smitten. Menneskeliv Det er sket enkelte gange i 1990erne, at salmonellaudbrud har kostet menneskeliv. Typisk er det, når svækkede patienter har været ramt af den multiresistente Salmonella DT104, som gav anledning til to-tre udbrud i 1999 og et i 1998. I 1997 var det salmonellatypen Manhatten, der var anledning til et stort udbrud med hundredvis af syge mennesker. I 1996 gav et slagteri på Sydfyn anledning til et salmonelleudbrud, der var større end det nuværende. I 1993 var et jysk slagteri anledning til det hidtil største salmonellaudbrud i 1990erne. »Salmonella Bovismorbificans er fuldt følsom over for antibiotika. På den måde er den forholdsvis banal. Men det her skal stoppes, for ellers sker det på et eller andet tidspunkt, at den rammer en eller anden gammel bedstefar eller bedstemor, som i forvejen er alvorligt svækket. Det kan vi ikke have. Derfor arbejder vi meget intenst på at få det her opklaret«, siger Flemming Bager, leder af Zoonosecentret på Statens Veterinære Serumlaboratorium. Ifølge EPI-NYT, som udgives af Statens Serum Institut, har Danmark siden 1980 været ramt af forskellige typer af salmonellabakterier i flere alvorlige bølger. Den første top så man i slutningen af 1980erne, da det var Salmonella Typhimurium i slagtekyllinger, som gjorde tusindvis af danskere syge. Den anden top var i 1994, da det var salmonella i svinekød, som gav store problemer. I 1990erne var der samtidig tusindvis af danskere, som blev syge af Salmonella Enteritidis fra æg. 73 pct. af de godt 5.000 registrerede salmonellatilfælde i 1997 skyldtes således Salmonella Enteritidis. Danmark har haft tre store salmonellaproblemer de seneste to årtier. Men det er noget helt nyt, at den såkaldte Salmonella Bovismorbificans, som lige nu hærger landet, kan sende så mange danskere i sygesengen. Sidste år blev der registreret 2.324 tilfælde af salmonellainfektioner i mennesker. Det er 29 pct. færre end i 1999 og mere end en halvering af salmonellaproblemet i forhold til 1997, hvor bakterieproblemet toppede.