Politiken tirsdag: Pensionskasserne står over en bred kam fast på, at der ikke er noget at komme efter for de medlemmer, der for 15-20 år siden optog dyre boliglån i pensionskasserne og som i dag kun kan indfri dem med meget store tab. Det vil både være i strid med lovgivningen og uretfærdigt i forhold til de øvrige medlemmer, mener de. »Pensionskassens opgave er at sikre den bedst mulige forrentning. Hvis man anlægger betragtningen, at det er synd for nogen, så vil det gå ud over andre«, siger informationschef i PKA, Claus Skadhauge. PKA administrerer i dag en række af de pensionskasser, som i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne udbød de lån, som mange af medlemmerne i dag bittert fortryder, at de optog. Det gælder bl.a. Pensionskassen for Pædagoger og Socialrådgivere og Pensionskassen for Sygeplejersker. Politiken er i besiddelse af et eksempel fra sygeplejerskerne, hvor et medlem i 1984 lånte 450.000 kr. Siden da er der betalt 1.140.000 kr. på lånet, hvor restgælden i dag lyder på 393.000 kr. Når boligejerne har svært ved at komme ud af de omstridte lån, skyldes det først og fremmest de helt specielle indfrielsesbetingelser. Pensionskasserne har således sikret sig, at de ved indfrielse kan få det samme afkast, som de ville have fået, hvis lånet var fortsat. Hvis restgælden på et pensionskasselån til 18 pct. i rente er på 100.000 kr., ja så må låneren således ved en aktuel rente på 8 pct. hoste op med 158.700 kr., hvis han vil indfri lånet. Desuden er låntageren blevet ramt af udviklingen på en række områder. For det første er værdien af rentefradraget i perioden faldet fra 73 pct. til godt 32 pct. For det andet kom pensionskasselånene ikke med, da regeringen ved skattereformen i 1993 kom de boligejere til undsætning, som havde optaget meget højt forrentede kontantlån i samme periode, som pensionskasselånene blev optaget. Advokat i Danske Ingeniørers Pensionskasse, Lene Helbo, siger, at spørgsmålet om ekstraordinær indfrielse flere gange har været oppe at vende i pensionskassens bestyrelse, men at det er blevet afvist hver gang. »For det første er der jo et hensyn til de medlemmer, der allerede har indfriet deres lån på de oprindelige betingelser. For det andet er vi rent lovgivningsmæssigt forpligtet til at søge det størst mulige afkast til medlemmerne. Det kan vi ikke bare lave om på. Der er stor forståelse for problemet, men konklusionen er, at vi ikke kan gøre noget«, siger Lene Helbo. Aktier kan opveje lån Direktør og økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, mener imidlertid, at pensionskasserne slipper for let udenom. »Disse lån udgør i dag kun ganske få promille af pensionskassernes investeringsportefølje. Så derfor udgør de ikke noget problem for de øvrige medlemmer, hvis man var indstillet på at finde en løsning. Desuden er kasserne i dag langt mere aktive på investeringssiden, end de var den gang. Bl.a. investerer de langt mere i aktier. Så de kunne sagtens få en lige så stor forrentning af indfrielsessummen som af det gamle lån. I dag tager de en masse risici - bare ikke lige på de her lån«, siger Kim Valentin. Han opfordrer derfor til, at sagen bliver taget op på diverse generalforsamlinger i pensionskasserne. »Jeg tror, at der er mange, der vil sige, at det er helt urimeligt«.