Det er stærkt bekymrende, at forbruget af antibiotika til svinehold i Danmark er steget med 30 procent fra 1999 til 2000, efter at landbruget stoppede med brugen af vækstfremmere til smågrise. Det vurderer zoonosekonsulent Flemming Bager fra Dansk Zoonosecenter. »Det er bekymrende, fordi vi kan se, at forbruget er steget for hvert kilo kød, der produceres, og stigningen kan ikke forklares med, at svineproduktionen er øget«, siger Flemming Bager. Stigningen bekymrer også hos Statens Serum Institut, der i stigende omfang finder salmonellabakterier, som er resistente over for bestemte stoffer, og det komplicerer behandlingen af smittede mennesker. Forbruget af antibiotika er ganske vist faldet fra 206 ton i 1994 til knap 81 ton i 2000, viser Statens Veterinære Serumlaboratoriums opgørelse af forbruget af antibiotika i landbruget. Faldet skyldes primært stoppet med vækstfremmene i 1998. Men det bekymrer eksperterne, at danske grise alligevel har været så syge, at antibiotika til brug for behandling af dem er steget så meget på blot et år. »Set i relation til at svinebranchen selv pegede på, at rådgivning til svineproducenterne om forebyggelse ved hjælp af bedre foder og pasning af grisene efter stoppet med vækstfremmere kunne forebygge sygdom hos grisene, er det bekymrende, at stigningen er så stor. Noget tyder, på, at svineproducenterne ikke har gjort brug af den rådgivning, som blev stillet til rådighed for dem. I hvert fald tyder det på, at dyrlægerne har ment, at der var behov for at behandle dyrene«, siger Flemming Bager. Jo mere medicin svineproducenterne propper i deres dyr, des større er risikoen for resistens af bakterier af især salmonellatypen. På sigt kan det betyde, at lægerne vil få sværere ved at behandle mennesker, der er smittet med salmonella. I forvejen er salmonella af typen DT 104 kendt som multiresistent over for visse typer af antibiotika til mennesker. Stigningen i medicinforbruget til svin gør, at også antallet af salmonellabakterier, der er resistente over for stoffet tetracyklin, stiger. Det får panderynkerne frem hos overlæge Peter Gerner-Smidt på Statens Serum Institut, der fra 1999 til 2000 har konstateret stigende resistens over for tetracyklin hos salmonellatypen Typhimurium, som har inficeret mennesker. »Det er sket en stigning fra 11 til 17 pct. hos personer, der har pådraget sig en salmonellainfektion her i landet. Det tal kommer vi frem til, når vi ser bort fra den multiresistente DT104«, siger Peter Gerner-Smidt. Og der er tale om en sammenhæng, mener han. »Tetracyklin bruges ikke til behandling af mennesker, men vores undersøgelser viser, at alle typer af resistens hos salmonella øger risikoen for komplikationer i behandlingen af mennesker. Derfor et det vigtigt, at brugen af antibiotika i landbruget bringes ned«, siger Peter Gerner-Smidt. Erfaringerne fra Sverige viser, at grisene får større problemer med dårlig mave efter stoppet med vækstfremmere. Og svenskerne noterede en fremgang i brug af antibiotika efter, at vækstfremmere blev forbudt i 1986. Statens Veterinære Serumlaboratorium har ingen tal for stigningen i svenskernes brug af antibiotika i svinefarme efter udfasningen af vækstfremmere og kan derfor ikke vurdere stigningen i det danske forbrug i forhold til det svenske. Imidlertid skal forbruget ned, og til det formål fik serumlaboratoriet et nyt instrument sidste år. Nu er landets dyrlæger forpligtet til at indrapportere, hvilken medicin de ordinerer og i hvilke besætninger. Det vil skabe et tydeligere billede af sammenhængen mellem brugen af antibiotika i landbruget og resistens hos bakterier, som mennesker smittes med. Samtidig er der planer om kurser for rådgivere, der betjener landbruget i hverdagen.