Politiken tirsdag:< /b>Fordelingen af fleksjob er skæv - der findes mere end dobbelt så mange vest for Storebælt end øst for. Det skyldes jydernes evne til 'at finde ud af tingene', mener professor.

Mennesker med dårlig ryg, nedsat syn eller ondt i sindet kan ikke regne med at få et fleksjob, hvis de bor i den forkerte ende af landet. Set i forhold til beskæftigelsen er der i den østlige del nemlig halvt så mange af denne slags job, der tager hensyn til folks skavanker og gør brug af de evner, der måtte være tilbage, end der er i den vestlige. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fyn og Frederiksberg ligger i hver sin ende af statistikken med en forskel på fire gange flere fleksjob pr. beskæftiget i det fynske amt end i den sjællandske kommune. Men også resten af Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, mens kun Jylland og Fyn ligger over. Grænsen går med andre ord lige lukt gennem Storebælt.

Og da der ikke er færre mennesker med nedsat arbejdsevne øst for dette farvand - snarere tværtimod - har de sværere ved at få et fleksjob end deres jyske og fynske fæller.

Og sådan har det altid været, lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL).

Kulturel forskel »Lige siden starten af den nuværende fleksjob-ordning har kommunerne i Jylland været længst fremme med at oprette pladser. Jeg har ikke nogen endegyldig forklaring på hvorfor«, siger konsulent Ulrik Petersen, som alligevel vover at give et bud: »Jeg tror, at det skyldes en kulturel forskel landsdelene imellem. At man i det vestlige Danmark har været mindre skeptisk over for fleksjobbene end i det østlige Danmark, hvor man også i andre sammenhænge har tradition for at være en smule mere nøjeregnende med, at tingene går rigtigt og retfærdigt for sig«. Ulrik Petersen forklarer, at folk indtil for ganske nylig mistede retten til at gå på efterløn, hvis de fik et fleksjob. Og at især de faglige organisationer på Sjælland derfor var skeptiske over for ordningen og gjorde det svært for kommunerne at etablere de særlige job til folk med skavanker af den ene eller anden art. Men den forklaring holder ikke, mener konsulent Michael Jacobsen fra landets største faglige organisation, LO. »Det handler om at formidle de potentielle fleksjobbere ud på arbejdspladserne og at gøre arbejdspladserne modtagelige over for dem. Det er derfor en opgave for kommunerne og for arbejdspladserne. Og tallene udtrykker jo klart, at opgaven ikke bliver løst optimalt«, siger han. Det afviser imidlertid både KL og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Ingen af parterne mener, at deres respektive medlemmer i Jylland skulle være bedre til henholdsvis at formidle og oprette fleksjob end dem på Sjælland: »Det er der slet ikke belæg for at tro«, siger Ulrik Petersen fra KL. Lokal hurtighed Men måske er der alligevel noget om snakken, mener professor i sociologi på Aalborg Universitet Tore Hegland. »Oprettelsen af fleksjob er jo noget relativt nyt. Og der er en tendens til, at man i Jylland finder ud af tingene hurtigere lokalt, end man gør i den østlige del af landet og særligt omkring København - det gælder både i det private erhvervsliv og hos det offentlige«, siger han. »Jeg tror ikke, at det skyldes, at sjællændere er ligeglade med sociale problemer og mindre gode af sig end jyder. Jyderne har bare nemmere ved at gøre noget ved det«, fortsætter han og peger på lokalsamfundenes størrelse som en væsentlig årsag. For når det hele ikke er så stort, og de sociale relationer er tætte, er det nu engang nemmere at tale sig til rette, mener Tore Hegland. Professoren peger på, at det også gælder i andre sammenhænge end fleksjobberiet. Han har for eksempel set samme udvikling i forbindelse med både oprettelsen af boliger til sindslidende og tidligere tiders beskyttede job. Og baseret på disse erfaringer forventer han, at de regionale forskelle i fleksjob bliver udlignet - hvis ikke af sig selv, så ved at Folketinget iværksætter en kombination af pisk og gulerod. »Men måske begynder de ansvarlige nu selv at undre sig over, hvorfor pokker det kan lade sig gøre i Jylland og ikke på Sjælland. Og så løser det sikkert sig selv. For man behøver altså ikke at være nobelprismodtager for at lære af de andre at finde ud af, hvordan man gør«, siger Tore Hegland.